Region Midtjylland er klar med lyntest-centre

Det ligger nu fast, hvor Region Midtjyllands nye centre med lyntest åbner mandag. Fire østjyske byer får faste testcentre med lyntest.

Udgivet Opdateret
Fra mandag overtager SOS International opgaven med at levere lyntest til Region Midtjylland. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fra mandag overtager SOS International opgaven med at levere lyntest til Region Midtjylland.

Fredag fortalte koncerndirektør i Region Midtjylland, Anders Kjærulf, at der blev arbejdet på højtryk for at afklare, hvor borgerne kan gå hen og få taget en lyntest fra mandag.

Søndag aften lukker Falck nemlig deres testcentre, da deres kontrakt med Regionerne ophører.

Nu ligger det fast, at der kommer faste testcentre med lyntest i de fire østjyske byer - Aarhus, Silkeborg, Horsens og Randers.

Der vil dog blive tilbudt lyntest i alle kommuner i Region Midtjylland. I de øvrige kommuner vil der være tale om midlertidige testcentre.

Det oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Kapaciteten i regionen bliver på 17.000 test, hvorfra der går en kvote til kommunerne.

60 procent af lyntestene bliver mobile, så de kan sendes ud til eksempelvis plejehjem, ungdomsuddannelser, kommunale institutioner, universiteter eller andre steder.

VIDEO: De kommuner der ikke har et fast lyntestcenter vil få besøg af mobile testenheder.

Her kan man blive lyntestet

Region Midtjylland: 17.000 test om dagen. 7 faste testcentre:

  • Herning, Ved Meny, Dæmningen 17.
  • Holstebro, Kviktestcenter Holstebro, Nyholmsvej 20.
  • Horsens, bytorvHORSENS, Søndergade 12-14.
  • Randers, Randers Storcenter, Merkurvej 55.
  • Silkeborg, Sydhallerne, Jernbanevej 64-66.
  • Viborg, Kviktestcenter Viborg, Holstebrovej 79.
  • Aarhus, Tidl. Molslinje, Ølandsgade/Hveensgade.

Midlertidige testcentre i uge 5 og 6: 12.

  • Favrskov, Rønbæk Idrætscenter, Ådalsvej 96.
  • Hedensted, Skolen i Midten, Nørremarksvej 3.
  • Ikast-Brande, Sportscenter Ikast, Stadion Allé 2b.
  • Lemvig, Lemvig Idræts og kulturcenter, Christinelystvej 8.
  • Norddjurs, Auning Idræts- og kulturcenter, Sdr. Fællesvej 5C.
  • Odder, Vitapark, Vitavej 67.
  • Ringkøbing-Skjern, Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1.
  • Ry, Ry hallerne, Thorsvej 32A.
  • Samsø, SamBiosen, Pillemarksvej 1.
  • Skive, Aakjærhallen, Frederiksgade 21.
  • Struer, Struer Energipark, Morten Andersens Passage 7.
  • Syddjurs, Kom-bi Bio, Nyvej 3.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her