Arabiske mønt i udgravning

/

En over 1.000 år gammel arabisk mønt har givet museumsfolk i Silkeborg noget at tænke over.

For mønten er for nyligt dukket op i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Hårup. Her har arkæologer og museumsfolk for Silkeborg Museum lige nu gang i en større udgravning af fortidens gemmer. Og blandt andet mønten, en såkaldt "dirham", er dukket op.

- Vi ved simpelthen ikke, hvordan den er dukket op. Vi har en formodning om, at den stammer fra det område, der i dag hedder Afghanistan, fordi der tidligere er fundet mønter derfra. Men hvordan de er kommet hertil, ved vi ikke, siger Peter Mohr Christensen, museumsinspektør ved Silkeborg Museum.

Han gætter dog på, at mønten efter al sandsynlighed taget med hjem af vikinger efter et togt. Mønter af den slags blev angiveligt genbrugt i Danmark som betalingsmiddel, målt efter møntens vægt i sølv.

Arabiske inskriptioner

Mønten er en del af flere tusinde fund, blandt andet økser fra vikingetiden, smykker, potteskår og glasperler fra jernalder og samt stolper fra jernalderbygninger. Den arabiske mønt er en af de fine fund med blandt andet arabiske inskriptioner.

1. maj åbner museet en større udstilling med mange af de fund, som er gjort i forbindelse med motorvejsudgravningen.

Se et tv-indslag om fundet i videoplayeren øverst på siden.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her