Flere børn tilbage i folkeskolen: Det er netop Mettes søns drøm
I Silkeborg Kommune vil de have mere inklusion og trække elever, penge og kompetencer tilbage til folkeskolerne. Forælder Mette Laursen ser muligheder for sin søn.
Hver dag sætter Mette Laursens søn Sebastian sig ind i bilen og kører forbi den lokale folkeskole, hvor hans søskende er på vej med skoletaskerne på ryggen.
- Han oplever at blive kørt væk fra alt det, han egentlig gerne vil være en del af, fortæller Mette Laursen.
Hendes søn har en kromosomfejl og går i dag i et specialtilbud på Langsøskolen i Silkeborg.
- Han lærer ved at se ting, gøre ting, sanse ting og eksperimentere. Så kan han ligesom omsætte det til læring, fortæller hun.
Og det kan meget vel være elever som Sebastian, Silkeborg Kommune håber at kunne give et tilbud på den lokale folkeskole.
Politikerne i Silkeborg Kommune har nemlig bedt skoleafdelingen kigge på, om der kan skabes nogle rammer, hvor flere børn og unge kan gå i den lokale skole i stedet for et tilbud på en specialskole.
- Vi håber den her bevægelse kan bringe de ressourcer, viden, personale og økonomi, bedre i spil for hele vores skolevæsen, fortæller Thomas Born Smidt, Skolechef, Silkeborg Kommune.
I stedet for man tidligere flyttede penge og elever fra folkeskolen til et specialtilbud, vil man nu forsøge at rykke elever, penge og lærerkompetencer tilbage til folkeskolerne.
Skabe de rigtige rammer
Mette Laursen ser positivt på ideen.
- Jeg vælger at se det som en mulighed for at bruge pengene smartere. Altså at flest mulige børn, får mest mulige læring og trivsel, siger hun.
Men skal det lykkes, så kræver det ændringer og tid, mener Mette Laursen.
- Der skal følge noget tid, ressourcer, kompetencer og frihed med, så de kan skabe den hverdag, som passer til den nye elevflok, siger hun.
Inklusionens slagside
TV2 Østjylland har over en række artikler sat fokus på de udfordringer, der kan være med inklusion i folkeskolen.
Tirsdag kunne vi fortælle om forældre, der beretter om vold og trusler på anden årgang på Gødvadskolen i Silkeborg. Tre forældre til elever på årgangen stod frem, da de mener at inklusionen er gået for vidt, og deres børn er ofrene.
Onsdag stod en lærer i Silkeborg frem og fortalte, hvordan inklusionen fyldte så meget, at han endte med at overse en række elever, og det ramte arbejdsmiljøet. Noget som blev bakket op af Silkeborg Lærerforening
Flytter kompetencer
Men på trods af de negative historier, vil Silkeborg Kommune forsøge at inkludere flere børn med udfordringer i folkeskolen.
Forskningscenteret VIVE har undersøgt 20 skoler, der har forsøgt at rumme flere specialelever i folkeskolen. De kalder det ”mellemformer”, hvor man flytter specialkompetencer ind i folkeskolen.
Og resultaterne er gode.
- Både skoleleder, lærer, pædagoger og eleverne vurderer, at de får rigtig meget godt ud af at modtage støtte i de her mellemformer, fortæller Thyge Tegtmejer, Seniorforsker ved Forskningscenteret VIVE, og som bl.a. står bag undersøgelsen.
Men det er langtfra alle skoler, som er klar til opgaven.
- Der er nogle skoler, der har de rigtige kompetencer og været rigtig dygtige til at ansætte medarbejdere med specielt pædagogisk viden. Og så er der skoler, der står ved foden af bjerget og skal til at i gang med den her udviklingsproces, fortæller Thyge Tegtmejer.
Omfordeling af pengene
Det er politikerne i Silkeborg Kommune, der skal beslutte, om den store ændring også betyder flere penge til skoleområdet. Men Skolechef, Thomas Born Smidt kan godt se, hvor der kan frigives midler til mere personale.
- Vi bruger ca. 25 millioner på befordring af elever til vores speciale område. Hvis vi kan lykke med, at flere elever går i skole lokalt, så kan vi bruge de penge på pædagogiske indsatser ude på skolerne, i stedet for kilometer på landevejen, siger han.
Skolechefen håber, at elever fra specialskolerne har lyst til at vende tilbage til folkeskolens nye tilbud, men det skal være frivilligt.
Hvad er inklusion?
I Danmark er der regler om inklusion i Folkeskolen, som blandt andet siger:
Elevers udvikling og læring skal så vidt muligt finde sted i den almindelige undervisning.
Inklusion indebærer, at børn med særlige behov så vidt muligt skal undervises sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte og de nødvendige hjælpemidler.
Det er skolelederen på den enkelte skole, der har ansvar for, at skolen kan tilrettelægge et relevant undervisningstilbud i den almindelige klasse. Skolelederen har ansvaret for at vurdere, om skolen kan imødekomme elevens særlige behov inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler.
Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares.
- Jeg har rigtig svært ved at se, at jeg kommer med en anbefaling til politikerne, hvor vi skal til at visitere børn mod deres vilje, siger Thomas Born Smidt.
Lige nu bliver alle relevante aktører inddraget og kommer med inputs, og først i juni 2024 skal politikerne tage stilling.
Mette Laursen ser frem til at se resultatet.
- Jeg håber rigtig meget, at han får mulighed for at prøve at gå den lokale skole. At han opdager at lykkes, det er hvor de andre også lykkes, siger hun.
