Frivillige ender i betændte konflikter: Får professionel hjælp

Hvis du stiller op til det lokale menighedsråd, så tænker du måske, at nu skal du hjælpe til med at udbrede den kristne tro og lave kaffe og gå til hånde, når der er gudstjeneste.

Du tænker måske mindre over, at du også bliver arbejdsgiver for en lang række ansatte i kirken. Og i nogle tilfælde ender det i voldsomme konflikter og sager om betændt arbejdsmiljø blandt de gejstlige.  

Derfor har Landsforeningen af Menighedsråd lavet en uddannelse, som klæder kirkens folk på til at være ledere.

- Den kan give gode råd både indenfor det juridiske og det ledelsesmæssige, fortæller Tina Randløv, der sidder i Linå Menighedsråd og deltager i uddannelsen.

Leder på distancen

Hun er blandt 32 medlemmer af menighedsråd fra hele landet, der lige nu er i gang med uddannelsen som ”kontaktperson” - altså den person, der har den direkte kontakt med de kirkelige ansatte.

- Vi snakker om tryghed og forståelse for, at vi er forskellige og skal håndteres eller forstås forskelligt, fortæller Anette Aebeloe, der er underviser og udviklingskonsulent i Landsforeningen af Menighedsråd.

Tina Randløv har erfaring med ledelse fra det private arbejdsmarked og blev derfor prikket på skulderen af den lokale præst. Hun er nu kontaktperson og leder for 12 medarbejdere, som er tilknyttet Linå Sogn.

Men det er langtfra normalt, at menighedsrådet har de kompetencer i forvejen. Det har kirkegårdsleder Julie Højgaard-Rasmussen oplevet tidligere. 

- Vi har brug for det (uddannelse, red.), fordi arbejdsmiljøet i folkekirken er præget af, at det ikke nødvendigvis er dygtige ledere, vi skal spare med, fortæller hun.

Derfor har Tina Randløv lagt et stort arbejde i at lære de ansatte at kende, selvom hun nogle gange må være leder uden at være fysisk til stede.

- Jeg tænker faktisk meget over, hvad jeg siger, og det jeg gør, og nogle gange også hvad jeg tænker, fortæller Tina Randløv.

Folkekirkens dilemma

Uddannelsen har eksisteret siden 2017 og er Folkekirkens eget forsøg på at løfte arbejdsmiljøet. Det forklarer lektor og religionsforsker ved Religionsvidenskab på Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen.

- Det er helt klart, at nye tiltag som uddannelse er en form for professionalisering. Man anerkender, at der er en mangel på viden, siger hun.

Marie Vejrup Nielsen ser en udfordring, når menighedsrådene skal vælge, hvad de vil satse på.

- Er det en professionel arbejdsgiverrolle i organisationen, eller er det at rekruttere folk, som har lyst til at række ud i sognet, spørger hun.

Det billede kan Julie Højgaard-Rasmussen godt genkende.

- Mange melder sig ind, fordi de synes, det er hyggeligt, og så skal vi lave nogle kaffearrangementer. Og det er også fint nok, men det er også en arbejdsplads, og det er vores levebrød. Det ansvar kommer bagpå mange, siger hun.

Derfor er hun glad for, at Tina Randløv arbejder med at blive den bedst mulige leder.

Krav om uddannelse?

Både hos kirkelige medarbejdere og menighedsråd er der stor opbakning til at uddanne i ledelse. I dag er uddannelsen frivillig. 

Skulle den være en krav, så er der en række ting, der skal løses først, mener Inge Kjær Andersen, der er næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd og formand for foreningens personaleudvalg.

- Mange af vores medlemmer er fortsat på arbejdsmarkedet, så hvis uddannelsen bliver obligatorisk, skal der skabes hjemmel til at betale tabt arbejdsfortjeneste for, at det vil være rimeligt at bede folk om, mener hun. 

Hun peger altså på, at Folketinget skulle ændre i Menighedsrådloven.