- Vi har fine forhold

/

Spørger man direktør ved GP Skovdrift er der ikke noget særligt at komme efter på hans arbejdsplads.

Han forsvarer i dag forholdene, efter at SKAT, politi og arbejdstilsynet på et kontrolbesøg kunne konstatere kummerlige forhold og tegn på, at rumænerne lever under slavelignende forhold.

Til TV 2 | ØSTJYLLAND forklarer han, at de 26 rumænere har langt bedre forhold end så mange andre skovarbejdere i Danmark.

- Det er godkendte GODIK-vogne med varmt vand, og når de kommer hjem fra skoven, så har kokken lavet mad til dem, siger Gunnar Pedersen.

Men da TV2 | ØSTJYLLAND får lov at gå rundt imellem rumænernes vogne, viser det sig, at afløbet fra toilettet går lige ned i skovbunden i et stort hul fyldt med urin og afføring - og et hul som vel at mærke er gravet lige mellem køkkenet og den container, hvor maden opbevares.

Rundt omkring ligger store bjerge af affald og campingvognene er fulde af fugt.

Se hele interviewet med direktør, Gunnar Pedersen her ovenfor, hvor han også forklarer, hvorfor medarbejderne ikke har fået løn.

Ingen mad og ingen penge

I sagen er Center Mod Menneskehandel nu blevet inddraget, mens politiet forestår den videre efterforskning.

For ifølge rumænerne er der helt andre forhold på spil. Blandt andet har mange af dem ikke fået løn, ligesom de heller ikke har fået noget at spise.

Socialfaglig medarbejder fra centret, Anette Skjoldborg besøgte i dag de rumænske skovarbejdere. Til Fagbladet 3F siger hun:

- Jeg vil betegne det som umenneskelige forhold. Der er store problemer med rumænernes løn og kontrakter. De har ingen penge og ikke noget at spise. De er fuldstændig i panik.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her