Kinesisk lydeventyr
Højtalervirksomhed har råbt de kinesiske forbrugere op
Højtalerproducenten Dynaudio i Skanderborg har stor succes på det kinesiske marked. Sidste år steg firmaets salg i det store asiatiske land således med 25-30 procent i forhold til året før.
- Kineserne kan godt lide kvalitet. Og hvis de har penge, kan de godt lide at vise det ved at købe produkter, som ikke er lavet i Kina. De er simpelthen interesserede i produkter, der er "Made in alle andre steder end China", siger direktør Lars Prisak fra Dynaudio til P4 Østjylland.
Han forventer den samme fremgang i år.