Landsby helt uden fyrværkeri: - Det er rigtig hyggeligt
I Boes fyrer man ikke fyrværkeri af. I stedet gør man det sammen ude på en mark, og det giver en følelse af fællesskab
I den lille landsby Boes syd for Ry må indbyggerne ikke fyre fyrværkeri af i byen, da en stor del af byens huse har stråtag.
- Først tænkte man: Hvad er det for noget? Men det viser sig, at det er rigtig hyggeligt, fortæller Jacob Hornbæk til TV2 ØSTJYLLAND.
Selvom vi godt måtte fyre af, så ville vi ikke gøre det. Jeg ser det faktisk kun, som en positiv ting.
For tre år siden flyttede han til Boes, hvor der er omkring 30 huse, sammen med sin kone Kristina og deres tre børn. De bor ikke i et stråtækt hus.
- Selvom vi godt måtte fyre af, så ville vi ikke gøre det. Jeg ser det faktisk kun, som en positiv ting, siger Jacob Hornbæk.
Brandrisiko på grund af stråtækte huse
Boes er kendt for de mange stråtækte huse, og derfor vil fyrværkeri udgøre en stor brandfare. For år tilbage var der et decideret affyringsforbud i den lille landsby.
- Der var det fuldstændig forbudt, at fyre af i en stor radius omkring hele byen. Men den blev sparet væk. Så er det de almindelige fyrværkeriregler, der gælder, fortæller Vagn Stensig Kristensen.
Han har boet i Boes med sin kone Alice Køppen i 20 år. I følge de gængse fyrværkeriregler, så må man ikke fyre af tættere end 200 meter fra huse og bygninger med stråtag.
- Det er blevet en vane, at det er sådan, det er, sige Alice Køppen.
Det skaber sammenhold
I stedet for at fyre af løbende i byen og hver for sig, så mødes indbyggerne væk fra byen på en mark.
- Det er en måde at samles på. Vi gør det både klokken 18, så de små børn kan være med, og så gør vi det igen til midnat, fortæller Kristina Hornbæk.
Igennem tiden har der været enkelte, der ikke har overholdt den fælles regel om ingen fyrværkeri, men de fleste har bakket op.
- Det var der på et tidspunkt, det er der ikke mere. Og det ville man nok blive sur over. Det kan de ikke være bekendt, siger Alice Køppen.
Heldigvis er de allesammen - unge som ældre, enige om, at det er hyggeligere at mødes på marken uden for byen.
- Hele landsbyen mødes nede på marken, og så fyrer vi af på skift, og så står alle og kigger. Der er nogle, der har mere end andre, fortæller Jacob Hornbæk.
Det giver et helt specielt sammenhold i den lille by - og ungerne må også stadig gerne lave nytårsløjer.
- Det giver en fællesskabsfølelse, at man alle sammen mødes nytårsaften. Ungerne leger sammen og hygger sig, og så går de ud og laver nytårsløjer bagefter, siger Jacob Hornbæk.
Det giver en fællesskabsfølelse, at man alle sammen mødes nytårsaften. Ungerne leger sammen og hygger sig, og så går de ud og laver nytårsløjer bagefter.
Derfor er det også kun på marken, at der skal ryddes op efter det affyrede krudt og fyrværkeri.
- Hvis man kommer der 1. nytårsdag, så er der fuldstændig dækket, siger Alice Køppen.
Man må skyde fyrværkeri af fra den 27. december til og med den 1. januar.
