Nu melder politiet nyt ud om fatal bilbrand

Sydøstjyllands Politi har onsdag afsluttet efterforskningen af tirsdagens bilbrand. Det står nu klart, at der ikke var nogen kriminel handling bag.

Udgivet Opdateret
Bilen holdt i en p-lomme i retning mod Skanderborg. Foto: Presse-fotos.dk

Der ligger ikke nogen kriminel handling bag hverken bilbrand eller dødsfald.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter. 

Siden branden rasede tirsdag middag, har politiet efterforsket sagen, og det er først midt på eftermiddagen onsdag, at det er blevet meldt ud, at undersøgelserne nu er afsluttede. 

Kommunikationschef Ulla Kaspersen fortæller desuden, at der ikke vil komme flere oplysninger ud, da det nu behandles som en privatsag. 

Det var tirsdag, at en person blev fundet død i en bil på Skanderborgvej nær Skanderborg. 

Klokken 11.22 modtog politiet en anmeldelse om en bilbrand, og under slukningsarbejdet blev en person fundet død i bilen. 

Det oplyste Mads Flansmose, som er vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, til B.T. tirsdag eftermiddag.

- I forbindelse med slukningen finder vi en person, der er afgået ved døden i bilen, sagde Mads Flansmose til mediet.

Det var på en rasteplads vest for Skanderborg, at bilen stod i flammer. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her