To-årige Tilde rykket ud af vuggestuen med bare én måneds varsel

Forældrene til børn i Skanderborg havde regnet med, at børnene kunne blive længere tid i vuggestue, men nu bliver de med kort varsel rykket i børnehave. De frygter, det kommer til at gå ud over børnenes trivsel.

Udgivet Opdateret
Torben Rokkedal Lauschs datter Tilde er en af de børn, som bliver ramt af kommunens beslutning.

Der er nu kun få måneder til, minimumsnormeringerne træder i kraft, men allerede nu skaber de udfordringer og utryghed i Skanderborg. 

Mens toårige Tilde leger med de andre børn på legepladsen i Vuggestuen Søvang i Stilling, har politikerne i Skanderborg Kommune besluttet, at hun skal rykke i børnehave med færre voksne – langt tidligere end hendes forældre havde fået besked om.

Noget, hendes forældre fik besked om med under en måneds varsel.

- Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan man så sent kan tage en beslutning uden at forstå konsekvenserne. Det bliver svært at omstille sig med så kort varsel, siger Tildes far, Torben Rokkedal Lausch.

Lene Christensens datter, Alberte, står i samme situation et andet sted i kommunen.

- Vi havde forventet, at hun kunne blive i vuggestuen med de kendte pædagoger og den bedre normering. Det så vi en kæmpe fordel i, siger Lene Kristensen.

Frygter kovending får konsekvenser

Thildes far, Torben Rokkedal Lausch, føler sig utryg og har svært ved at forstå, hvorfor politikerne i Skanderborg først har taget beslutningen nu, når de i flere år har vidst, at minimumsnormeringerne skulle indføres i 2024.

- Det giver både os som forældre, børnene og ikke mindst daginstitutionerne en masse udfordringer i forhold til, hvordan de så konkret kommer til at lave den her overgang, mener han.

For det kan godt være, at Alberte og Tilde er børnehavebørn fra oktober. Men når de nye normeringsregler træder i kraft ved årsskiftet, er de igen at betragte som vuggestuebørn ifølge den nye lovgivning, fordi de på det tidspunkt endnu ikke er fyldt tre år og en måned.

Derfor skal de gå i børnehave i januar måned, men på vuggestuenormering. Ifølge lovgivningen skal de altså have flere voksne omkring sig, end de lidt ældre børn i børnehaven.

Hvordan det rent praktisk skal foregå, har Lene Kristensen lidt svært ved at se for sig.

- Hvad kommer det egentlig til at gavne vores barn i sidste ende? Hvad får hun ud af den merbetaling, som egentlig bliver brugt på at skabe flere pædagoger, for gør der så også det, spørger Lene Christensen.

Lovmæssige normeringer

Problematikken bunder i, at alle daginstitutioner fra 1. januar 2024 skal have indført minimumsnormeringer med krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være per barn i landets daginstitutioner.

Ordningen fastslår også, at børn skal være tre år og en måned gamle, før de kan komme i børnehave.

Én pædagog til tre børn

Minimumsnormeringer er et krav til, hvor meget pædagogisk personale der skal være ansat i daginstitutioner.

Det er besluttet, at der fra 2024 skal være minimum én pædagogisk personale til tre børn i vuggestuer og minimum én pædagogisk personale til seks børn i børnehaver.

Normeringen skal følge barnets alder, så børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt tre år, sikres en normering på minimum én pædagogisk personale pr. tre børn – svarende til en vuggestuenormering. Det skal sikre, at det ikke er økonomi, men pædagogisk hensyn og hensynet til det enkelte barn, som styrer tidspunktet for oprykning til børnehave.

Kilde: Uvm.dk

Men i flere kommuner - heriblandt Skanderborg - har man sendt børn i børnehave allerede, når de var to år og ti måneder gamle for at spare penge, da udgiften til børnehavebørn er mindre end til vuggestuebørn.

Den 30. august skulle byrådet i Skanderborg tage stilling til, om man skulle fortsætte med at sende børn i børnehave, når de er to år og ti måneder resten af året, eller om man skulle begynde den lovpligtige indfasning allerede fra oktober.

25 ud af 29 byrådsmedlemmer mente, man skulle fortsætte den gamle overgang på to år og ti måneder, selvom både kommunens pladsanvisning, dagtilbud og forældre havde fået stillet den anden løsning i udsigt.

Så med kort varsel blev institutionerne i Skanderborg bedt om at ændre planerne.

- Man kan jo sige, det var lidt sent, vi fik det at vide. Vi havde allerede orienteret de forældre, det drejede sig om, fortæller Karsten Bo Refsgaard, der er kontraktholder ved Landsbyordningen Virring.

Ordningen rummer tre institutioner.

Flere voksne skaber bedre trivsel

Ifølge børnepsykolog og forsker ved Aarhus Universitet, Grethe Kragh-Müller, så er den en fordel for børnene at være så længe som muligt i vuggestuen med flere voksne per barn, ligesom det også kan være problematisk, hvis der er for mange børn på for lidt plads.

Hun udtaler bl.a.:

  • Hvis der er for mange børn til for få voksne, så er det svært for de voksne at overskue det. Pædagogerne bliver lettere irritable og konflikterne bliver løst på en mere uhensigtsmæssig måde, og det forringer selvfølgelig børns trivsel.

  • Når der kommer flere børn i gruppen, daler kvaliteten. Det gør den fordi, når man har med små børn at gøre, så det vigtigt at der er en tæt følelsesmæssig kontakt mellem pædagogerne og børnene, fordi det er det, som giver brændstof til børnenes udvikling. Hvis man er i et rum med mange børn, så kan man ikke som menneske, heller ikke selvom man er uddannet pædagog, så kan man ikke overskue at holde styr på så mange børn. 

Politikere er uenige

En af de politikere, som var imod beslutningen, er lokalpolitiker Charlotte Vindeløv fra SF.

- Vi skal som politikere, direktion og administration stå på mål for, at de også har nogle rammer, så de kan leve op til lovgivningen. Og det kan jeg være bekymret for, om vi har givet dem, siger Charlotte Vindeløv.

Formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Trine Frengler (S) kan godt forstå, at forældrene er trætte af den sene melding. Hun fortæller dog, at kommunen over de seneste år har givet 37 millioner mere til området med de 0-6-årige, som giver 80 nye pædagoger. 

Spørgsmålet er, om de lovpligtige minimumsnormeringer kan opfyldes i forhold til at få ansat nok voksne. 

- Jeg kan ikke garantere, men jeg er sikker på, at institutionerne har arbejdet med det løbende, fordi de har vidst, at pengene er afsat. Men selvfølgelig er det en udfordring, vi løbende følger op på, siger Trine Frengler.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her