Pia K. kæmper for fregatten

Vil sætte kulturministeren på plads

Udgivet Opdateret

Fregatten Jylland i Ebeltoft har fået ny rygvind i folketinget.

Det er den tidligere leder af Dansk Folkeparti og nuværende værdiordfører, Pia Kjærsgaard, der melder sig på banen for at hjælpe fregatten igennem til kulturmidler.

Pia Kjærsgaard er fortørnet over, at Fregatten Jyllands direktør, Benno Blæsild, var taget til København til et møde i Kulturministeriet, men ikke havde fået et møde med kulturminister, Marianne Jelved, R. I stedet var Benno Blæsild blevet mødt af en embedsmænd.

- Kulturministeren kan ikke være bekendt bare at sende en embedsmand, når der kommer folk helt fra Jylland for at mødes med hende. En embedsmænd som hverken kan gøre fra eller til økonomisk, eller kan godtgøre for de holdninger, der ligger bag, at fregatten ikke er tilgodeset af midler fra ministeriet, siger Pia Kjærsgaard, DF, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Værdiordføreren vil derfor tage kontakt til Marianne Jelved og bede hende om at tage Fregatten Jyllands sag op igen.

- Det er jo vores kulturarv, og derfor er det en vigtig sag for mig. Det skal ikke bare stå og forvitre, siger Pia Kjærsgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Fregatten Jylland kæmper i år med økonomien og mangler blandt andet 4,8 millioner kroner til at vedligeholde det gamle træskib, som ifølge direktøren er ved at rådne op.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her