10 vilde ulve skal fanges og gps-mærkes
Miljøstyrelsen har givet tilladelse til, at Aarhus Universitet blandt andet kan se på, hvor tæt ulvene egentlig kommer på mennesker
Der er meget, vi ikke ved om ulven.
Derfor giver Miljøstyrelsen med miljøministeren, Jakob Ellemann-Jensen (V), i spidsen nu tilladelse til, at Aarhus Universitet fanger op mod 10 vilde, danske ulve og sætter gps-halsbånd på dem. Det skal ske over de næste to år frem mod marts 2020.
- Vi ved, at ulven bekymrer mange danskere, især i de områder, hvor ulven færdes. Det kan jeg godt forstå. Derfor er det også rigtig godt, at vi nu får gang i at gps-mærke ulve, siger miljøministeren til TV 2.
Det er i udgangspunktet ulovligt i henhold til EU-regler at indfange vilde ulve, men ministeren mener, det er nødvendigt.
- Det vil give os langt større viden om ulvenes adfærd, ikke mindst i forhold til mennesker. Forhåbentlig kan det gøre nogle danskere tryggere, siger han.
Senest er der i Østjylland spottet en ulv i det nordøstlige Djursland i løbet af sommeren. Her har et vildtkamera - senest den 5. august - fanget billeder af en ulv.
Hvor sky er de danske ulve?
Debatten om de danske ulve har raset over længere tid. Nogle mener, ulven er farlig. Andre, at den frem for alt er sky.
I samarbejde med andre lande skal forskningsprojektet på Aarhus Universitet forsøge at blive klogere på netop det.
- Skyhed er en af vores bedste garantier for, at ulven ikke nærmer sig mennesket. Men som vi eksempelvis har set med havørne, så kan den skyhed godt aftage over tid. Og det er det, vi gerne vil holde øje med, siger seniorforsker ved Aarhus Universitet Peter Sunde.
- Der er ingen grund til at være bekymret, men der er al mulig grund til at være opmærksom, siger han.
Ikke helt ufarligt at fange ulve
Selvom det er ganske ufarligt for ulven at få halsbånd på med gps, er det ikke nødvendigvis ufarligt for ulven at ende i menneskehænder. Den kan blandt andet få stress eller komme så galt til skade ved indfangningen, at den i værste tilfælde mister livet.
Forskerne har fået tilladelse til at indfange ulven med primært tre fangstmetoder.
1. Med klassiske indhegningsfælder, hvor lågen lukker bag ulven.
2. "Aktiv netfangst", hvor flagliner eller menneskelige jagt-kæder gener ulven hen i et område, hvor et net på jorden fanger den ind. Den kan herefter bedøves.
3. Skud med bedøvelsesgevær. Dette foregår ofte fra helikopter og bliver i følge seniorforsker Peter Sunde den mindst brugte metode.
Kan finde problemulve
Miljøministeren udvidede tidligere på sommeren definitionen af en såkaldt problemulv, der med særlig tilladelse kan reguleres.
Jakob Ellemann-Jensen håber, at GPS'mærkningen også kan være med til at få styr på, hvilke ulve der kan være tale om.
- Jo mere vi ved om ulven, jo mere vi ved om dens adfærd, des tryggere kan vi forhåbentlig blive, siger han til TV 2.
Men ti ulve lyder jo ikke af så meget. Hvordan kan I vide, at det er nok til at kunne sige noget generelt om ulvenes adfærd?
- Jeg tror du får svært ved at finde meget mere end 10 ulve i Danmark lige i øjeblikket. Nu er der foreløbig givet en tilladelse til ti ulve. Vi skal jo også lige finde dem. Have bedøvet dem og GPS’en på. Så tilladelsen er et godt sted at starte.
Ny ulveplan på vej
Ministeren er også på trapperne med en opdateret ulveplan, der både tager hensyn til at beskytte ulven som fredet dyreart, de lokale borgeres tryghed og husdyravlernes tab.
- Jeg vil også diskutere EU-reguleringen af ulve med de andre lande i EU, der oplever udfordringer med ulvens tilstedeværelse. Også her er det gavnligt med mere viden om danske ulves gøren og laden, siger Jakob Ellemann-Jensen.
