Aarhus har et stort problem med fugle, der hiver affald op af skraldespande
Affaldsrov skaber svineri og fuglene bliver dygtigere, mener projektleder for Ren By Aarhus
Når nattemørket langsomt brydes af den tidlige morgensol, bliver de danske byers åbne skraldespande til en form for buffet.
Et tag selv-bord for sultne fugle, der skriger og kæmper om maden.
Måger, krager og husskader, men især mågerne, dykker hovedet ned i de åbne skraldespande i håbet om at fiske madvarer op.
"Det oplever vi hver dag"
Kommunerne Aarhus, Odense og København bekræfter alle over for TV 2, at det er et problem. Og at borgere også har lagt mærke til, at fuglene går på rov i affaldet.
For fuglene handler det om at finde pizzarester, burgerboller, æbleskrog eller andre lækkerier, der er røget i skraldespanden. Men midt i det møjsommelige arbejde med at finde noget at spise, hiver fuglene også andet skrald op. Plastik, papirrester, bleer og andet skrald.
- Det oplever vi hver dag, fortæller Christina Bak, som TV 2 møder en tidlig morgentime ved Christianshavns Kanal i København.
Her går hun rundt med en gribetang, som hun bruger til at samle det efterladte affald rundt om skraldespandene op. Det gør hun ikke for sjov. Hun arbejder nemlig som specialarbejder i Københavns Kommunes renhold, og hun fortæller, at det gør arbejdet en del mere besværligt.
- Det tager jo længere tid, og så bliver det noget svineri rundt om skraldespandene, siger hun.
Fuglene bliver dygtigere
TV 2 har været i kontakt med de relevante personer i kommunerne i København, Odense og Aarhus. Her har man ikke konkrete tal på henvendelser om problemet fra borgere, men alle tre steder betragter man fuglene som et problem.
- Det er et kæmpestort problem. Og fuglene bliver dygtigere, siger Tenna Olsen, som er projektleder for Ren By Aarhus.
Men så var det som om, at mågerne holdt en konference, hvor de så lærte at åbne dem.
Hun vurderer, at der i løbet af en gennemsnitlig uge løber omtrent fire til fem henvendelser ind fra borgere, der klager over spredt affald i byen.
For år tilbage forsøgte kommunen at lave noget, man mente var mågesikrede skraldespande. Og mågesikre var de skam også i en periode.
- Men så var det som om, at mågerne holdt en konference, hvor de så lærte at åbne dem, siger Tenna Olsen.
Naturens skraldemænd er opportunister
Problemet med fugle i byerne er langt fra nyt. I 2011 skrev Naturstyrelsen for eksempel på sin hjemmeside om problemet med flere måger i byerne.
I bund og grund handler det om, at fuglene er sultne.
- Mange fugle er opportunister. De tager den føde, der er tilgængelig. Og mange har gode øjne og god lugtesans, så hvis de hurtigt får øje på noget, der kunne være af interesse for dem, så er de gode til at udforske, siger Michael Borch Grell, som er biolog i Miljøstyrelsen.
Han forklarer, at undersøgelser også har vist, at for eksempel kragefugle er i stand til selv at ræsonnere sig frem til flere trin. Derfor er de gode til at lære nye ting - og ikke så nemme at løbe om hjørner med.
Problemet kan løses
Traditionelt set har måger for eksempel også været gode til at spise efterladenskaber i fiskeriet, hvor de følger efter fiskekuttere for at spise de skidtfisk, der kastes ud. Eller på de åbne lossepladser i gamle dage, som nærmest var et åbent spisekammer for fuglene.
Ifølge Michael Borch Grell er det dog heller ikke umuligt at slippe af med mågerne, som han også kalder "naturens skraldemænd".
Læs også:
- Man kan med relativt enkle metoder løse det her problem. Det handler om at fokusere lidt på det og få produceret nogle skraldespande, som er indrettet på en anden måde, så fuglene ikke kan få fat i maden.
Den konklusion nåede et studie fra Holland også frem til i 2016. Her blev det konstateret, at flokke af måger drages til byerne på grund af tilgængeligheden af skrald, og at de kan bekæmpes ved at gøre skraldet sværere at få fat i.
