Atomkrig er en risiko, medgiver eksperter - men det kræver, at Putin er på selvmordsmission
NATO og Rusland har nogenlunde lige mange atomvåben til rådighed. Spørgsmålet er, om nogle af parterne kunne finde på at bruge dem.
Mandag sagde FN's generalsekretær, Antonio Guterres, at en atomkrig ikke længere er utænkelig. En bekymring, der blandt andet skyldes Putins meldinger om et øget alarmberedskab i de russiske atomstyrker.
Når TV 2 taler med eksperter, lyder meldingen, at risikoen for en atomkrig er meget, meget lille.
- Hele dette spørgsmål handler i sidste ende om, hvorvidt man tror, at Rusland er villig til at risikere sin egen overlevelse som stat, siger Carina Ann Meyn, der ekspert i sikkerhed, strategi og atomvåben ved Forsvarsakademiet.
Men hvad skal der egentlig til for, at Putin kunne finde på at trykke på atomknappen? Og hvordan ville USA og NATO reagere?
En dyster firetrinsraket
Ifølge Carina Ann Meyn findes der ikke én drejebog for, hvordan en nuværende krig som den i Ukraine potentielt kan eskalere til atomkrig. Men en stor gruppe af amerikanske analytikere med anselig indflydelse på den amerikanske sikkerhedspolitik har dog et bud, fortæller hun.
Deres forudsigelser udspringer af erfaringer fra krigsspil, der simulerer reel krigsførelse, fortæller Carina Ann Meyn, og de munder ud i en form for dyster firetrinsraket:
1. Trin et i et typisk krigsspil handler om, at Rusland invaderer et østligt NATO-land
2. Det medfører, at det langt stærkere NATO går ind i krigen
3. Nu står Rusland dermed til at tabe krigen
4. Og i trin fire begynder Rusland derfor at overveje, om de skal eskalere til anvendelsen af såkaldt ”taktiske” atomvåben
- Hvis Rusland så vælger at bruge atomvåben – selv i en mindre skala – er det et helt andet og meget mere alvorligt scenarie, vi kigger ind i, siger Carina Ann Meyn.
De såkaldt taktiske atomvåben er mindre kraftige end de strategiske af slagsen. De kan derfor eksempelvis bruges til at udslette en lille by frem for en stor hovedstad.
Ifølge nogle analytikere og spilteorier er det dermed også muligt at nedtrappe en krig, selv efter taktiske atomvåben er blevet affyret.
- Taktiske atomvåben kan, så at sige, anvendes for at bombe nogen til forhandlingsbordet, lyder det fra Jacob Kaarsbo , der er sikkerheds- og udenrigspolitisk kommentator, til TV 2.
Hvad er taktiske og strategiske atomvåben?
Taktiske atomvåben har langt mindre rækkevidde og sprængkraft end de strategiske. De kan udslette mindre områder som eksempelvis en lille by.
Dermed kan de også benyttes til at tvinge fjenden væk fra et geografisk begrænset område, man forgæves har forsøgt at vinde ved brug af konventionelle våben.
De strategiske atomvåben er i stand til at udslette storbyer og kan efter affyring flytte sig både meget hurtigt og meget langt - eksempelvis fra Rusland til USA eller omvendt.
Ifølge Carina Ann Meyn er det dog ikke særlig sandsynligt, at våbnene skulle have en deeskalerende effekt.
- Forsvarsmæssigt og strategisk er det stærkt usikkert, om man kan holde en atomkrig på lavt niveau og i begrænset omgang, siger hun.
Hvordan ville USA og NATO reagere?
Hvis Rusland tyr til atomvåben – også ”blot” de taktiske – er spørgsmålet, hvordan NATO og USA vil reagere.
Af gode grunde er det ikke sådan lige at finde detaljerede planer fra NATO om deres præcise modsvar til brug af atomare våben.
Men nogle kilder er dog tilgængelige, og de fortæller om gennemførte krigsspil i USA tilbage fra under den tidligere præsident Barack Obama, fortæller Carina Ann Meyn.
Her er det blevet testet, hvordan beslutningstagere ville reagere på, at Rusland går ind i et NATO-land og bruger de taktiske atomvåben.
- Det, der er beskrevet i åbne kilder, viser, at et sådant type krigsspil kan falde ud på forskellige måder, alt efter hvem der sidder rundt om bordet i USA, siger eksperten fra Forsvarsakademiet.
I nogle tilfælde ville USA's modsvar nemlig ikke være atomvåben, men derimod konventionelle våben, som hverken er biologiske, kemiske eller atomare. Altså den type krigsførelse, der også udspiller sig på nuværende tidspunkt mellem Ukraine og Rusland.
- Det er, hvis det er de sødeste, yngste og venligste, der sidder omkring bordet i USA. Hvis det i stedet er nogle mere magtdemonstrerende typer, slutter krigsspillet efter ganske få træk med, at eskalationen ikke kan styres, siger hun.
Hvor mange atomvåben har Rusland og NATO?
I alt ni lande har atomvåben: Rusland, USA, Frankrig, Israel, Pakistan, Indien, Kina og Nordkorea og England.
Det nøjagtige antal af atomvåben holdes hemmeligt af landene. Men ifølge estimater har Rusland flest med knap 6000, mens USA følger efter med knap 5500. Lægger man USA's beholdning sammen med de øvrige NATO-landes lagre, ender vi også på lige knap 6000.
Graden af mørklægning varierer blandt lande og kan også skifte over tid internt i et land, alt efter hvem der har magten. Eksempelvis var Donald Trump mere tilbageholdende med informationer om landets atomlagre end den nuværende præsident Joe Biden.
Kilde: Den globale tænketank ’Federation Of American Scientists’.
Uanset hvad vil modsvaret dog gøre aldeles ondt på Rusland, mener Carina Ann Meyn. For USA, verdens klart største militære magt, er ifølge hende i stand til at vinde en krig mod Rusland – også kun ved brug af konventionelle våben.
Hvorfor skulle Putin så trykke på knappen?
Tilbage er vi så ved, om Ruslands præsident overhovedet kunne finde på at afgive ordre om atomkrig.
Kigger vi på trinene i firetrinsraketten, står vi stadig et godt stykke vej fra afgrunden, da Rusland endnu ikke er gået ind i et NATO-land og derfor ikke befinder sig i direkte konflikt med den magtfulde vestlige alliance.
- Sandsynligheden er forsvindende lille. Jeg tror ikke, Putin er selvmordskandidat, lyder det da også fra Jacob Kaarsbo.
Lignende vurdering findes hos Carina Ann Meyn. Men derfor kan det altså alligevel være for tidligt ånde fuldstændig lettet op.
- Risikoen eksisterer. Krig kan opstå utilsigtet, og det samme kan eskalation. Så det kræver, at der ikke sker noget uventet, og at Rusland ikke får grund til at tvivle på, om Vesten er blevet en aktiv part, siger hun.
Hvis det sker, vil Rusland se en krig mod NATO som en ”eksistentiel overlevelseskamp”.
- Så bliver det meget alvorligt. Men heldigvis har alle de vestlige statsledere allerede et meget skarpt fokus på at undgå lige netop dét, siger Carina Ann Meyn.
