Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse
Det er lykkedes forskere at finde de antistoffer, der sætter sneboldeffekt i gang hos få AstraZeneca-vaccinerede. Opdagelsen redder liv, lyder det.
PF4-antistoffer.
Så kort kan det skrives om opdagelsen, som tyske og østrigske forskere på meget kort tid har gjort om de sjældne blodpropper, som bliver koblet sammen med vaccinen fra AstraZeneca.
Det er nemlig tilstedeværelsen af pladefaktor 4-antistoffer – en bestemt type skadelige antistoffer - der sætter gang i den sneboldeffekt, som i sidste ende skaber de sjældne blodpropper hos nogle få af de vaccinerede.
Og opdagelsen er ganske banebrydende, fordi lægerne nu hurtigere kan sætte ind med den rigtige behandling - og dermed redde liv.
Det forklarer Anne-Mette Hvas, der er overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital, til TV 2.
- Der har været intenst arbejde blandt forskere i hele Europa, og det har bidraget med ekstrem vigtig og ny viden på meget kort tid, siger hun.
Antistoffer får blodplader til at klumpe sammen
Opdagelsen fremgår af et studie foretaget af tyske og østrigske forskere, og den betyder helt konkret, at der i de alvorlige tilfælde af de sjældne blodpropper bliver dannet nogle antistoffer.
Om studiet
Studiet er foretaget af forskere på Greifswald Universitet i Tyskland og Medicinuniversitetet i Wien i Østrig.
Forskerne undersøgte ni tilfælde, hvor AstraZeneca-vaccinerede udviklede de sjældne blodpropper, som har fået flere lande til at sætte vaccinen på pause.
Der var tale om otte kvinder og en mand i alderen 22 til 49 år, og af de i alt ni tilfælde døde fire personer – hos alle fire var de skadelige PF4-antistofferne til stede.
Det er denne antistofdannelse, der får blodpladerne til at klumpe sammen, og det skaber en kaskade af problemer i kroppen med mange blodpropper forskellige steder, hvor der normalt ikke bliver skabt blodpropper.
- Det er en ret særlig situation. Og det er også denne opdagelse, der har gjort, at eksperterne er blevet mere sikre på, at der er et link til vaccinen, siger Anne-Mette Hvas.
Opdagelse kan redde liv
Professoren forklarer, at der er flere forskellige slags blodfortyndende medicin, og at lægerne med opdagelsen er blevet klogere på, hvilken der er den bedste i en situation, der kræver hurtig behandling. Det er nemlig nu muligt at teste de vaccinerede med symptomer på de sjældne blodpropper for PF4-antistoffer og dermed hurtigere give den rigtige blodfortyndende og ikke mindst immundæmpende medicin.
For mens den blodfortyndende medicin kan forhindre blodpladerne i at klumpe sammen og give blodpropper, vil den immundæmpende medicin bekæmpe immunforsvarets overreaktion.
Vi ved ikke, hvad der udløser det første trin, men vi kan nu finde ud af, om det er udløst.
- Sandsynligheden for, at vi kan redde patientens liv, er blevet øget betydeligt. Vi kan sige uden at blinke, at vi kan reagere hurtigere og mere målrettet i dag end for bare tre uger siden, siger Anne-Mette Hvas.
Det er dog fortsat umuligt at sige, om en hurtigere behandling også reducerer risikoen for varige mén. Det afhænger af, hvor blodpropperne opstår, hvor omfattende den eller de har været, og om personen har anden sygdom.
Samtidig er der stadig flere ubesvarede spørgsmål.
Lille sandsynlighed for at finde personer i risikogruppe
Mens tilstedeværelsen af de skadelige antistoffer kan vise, om vaccinen har sat sneboldeffekten i gang, så er det endnu uvist, præcis hvad der har sat den i gang.
Eller sagt med andre ord:
- Vi ved ikke, hvad der udløser det første trin, men vi kan nu finde ud af, om det er udløst, siger Anne-Mette Hvas.
Derfor er det heller ikke endnu muligt at finde de personer, der kan være i risiko for at udvikle de sjældne blodpropper. Og sandsynligheden for, at forskerne vil kunne finde ud af det, er lille, fordi der er tale om en sjælden bivirkning, som kræver så store studier, at det nærmest er umuligt.
Det er også årsagen til, at de sjældne blodpropper ikke er blevet fundet i de kliniske forsøg med AstraZeneca.
- Vi vil ikke kunne undersøge flere millioner. Derfor kan det godt være, at det er for optimistisk at tro, at man kan finde personer i risikogruppen. Men vi prøver, siger Anne-Mette Hvas.
Hun fremhæver, at alle danske hospitaler er opmærksomme på symptomerne på de sjældne blodpropper.
Symptomerne er hudblødninger eller svære mavesmerter og nogle dage med en intensiv hovedpine – ikke at forveksle med den kraftige hovedpine, som mange har oplevet efter at være blevet vaccineret.
140.000 danskere har fået vaccinen
Danmark var blandt de første lande, der 11. marts satte vaccinen med AstraZeneca på pause, efter en 60-årig kvinde døde i Danmark.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meldte onsdag ud, at der er en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper, der nu vil fremgå af produktinformationen som en "meget sjælden bivirkning".
Samtidig lød det, at fordelene ved vaccinen stadig opvejer risici, men blandt andet Norge og Danmark har forlænget vaccinepausen og vil snart komme med en udmelding om den fremtidige brug af vaccinen.
I Storbritannien vil man så vidt muligt undgå at anvende vaccinen fra AstraZeneca til personer under 30 år, mens det blandt andet i Sverige, Tyskland og Holland er anbefalingen, at vaccinen bliver givet til de ældre.
34 millioner mennesker er blevet vaccineret med vaccinen inden for EU og Storbritannien. I Danmark er lidt over 140.000 danskere blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.
