Opråb fra bortført pige: Er min halvdøde sjæl til besvær
18-årige Sarah Alsandi fra Østjylland sidder fortsat fanget på et krisecenter i Irak. Nu forsøger hun at råbe danske politikere op i et åbent brev.
18-årige Sarah Alsandi fra Hammel i Østjylland blev kort før jul befriet fra en genopdragelsesrejse i Irakisk Kurdistan.
Alligevel er det stadigvæk ikke lykkedes hende at komme hjem til Danmark, og hun sidder nu strandet på et krisecenter i Irak.
Nu forsøger hun i et åbent brev at råbe danske politikere og meningsdannere op og få dem til hjælpe hende hjem.
- Jeg er hende, de kendte forfattere har skrevet bøger om og bygget karrierer på. Jeg er hende, politikkere er blevet valgt ind i Folketinget på. Jeg er hende, i ganske ofte debatterer om. Hende, I alle vil redde. Men her er jeg! Stadig fanget i et land, jeg er blevet bortført til, skriver Sarah Alsandi i sit opråb.
Levende eksempel
Citatet fra brevet skal forstås i overført betydning, forklarer formanden for Ny Identitet Nader Ashkani. Organisationen hjælper unge med at komme fri fra negativ social kontrol og hjælper Sarah Alsandi med at komme - hjem til Danmark.
- Sarah føler sig som et levende eksempel på den debat, der ofte kører om negativ social kontrol og genopdragelsesrejser: Hun gjorde, som hun blev bedt om og levede som dansker. Derfor blev hun bortført af sin far på genopdragelsesrejse, og nu vil ingen hjælpe hende tilbage, siger han.
I brevet forsøger Sarah Alsandi at råbe de politikere op, der har opfordret hende til at leve som dansker og talt imod negativ social kontrol, men som ifølge Sarah Alsandi er påfaldende tavse og handlingslammede, når det kommer til at hjælpe hende.
Dramatisk befrielse
Sarah Alsandi er født og opvokset i Østjylland, men 20. juli 2019 bortførte hendes far hende til familiens hus i Irakisk Kurdistan, fordi hun ifølge hende selv var blevet for dansk. ’Station 2’ var med, da 'Ny Identitet' med hjælp fra kurdisk politi befriede den unge pige i december 2020.
Efter befrielsesaktionen fra familiens hus blev Sarah Alsandi ført til krisecentret, hvor hun stadig opholder sig.
Selvom Sarah Alsandi ikke er dansk statsborger, har danske myndigheder indvilget i at udstede rejsepapirer til hende, fordi hun ifølge 'Ny Identitet' blev narret væk fra Danmark og sin permanente opholdstilladelse her i landet.
Særlig paragraf
Men det er ifølge Sarah Alsandis advokat, Tobias G. Elmstrøm, hendes forældre, der fastholder hende på krisecentret ved hjælp af en irakisk paragraf, som siger, at man først er myndig, når fylder 19 år, og at hun derfor ikke frit kan rejse.
- Udenrigsministeriet siger, at de er låst af irakisk lov og ikke kan gøre mere, og så er det, at politikerne måske kan gå ind på et andet niveau og forhandle en mere smidig løsning. Norge har lige hentet to piger hjem, som ikke havde statsborgerskab, så det kan lade sig gøre, siger Tobias G. Egstrøm
Advokaten efterlyser en bredere palet af løsninger i bortførelsessagerne.
- Vi har mange af denne her type sager med bortførte piger, som sidder fast i udlandet. Bunken på vores bord vokser hele tiden. Derfor bør man udvikle nogle redskaber, så man kan hjælpe de her piger bedre. De har ofte ikke gjort andet end at blive for danske, siger Tobias G. Elmstrøm.
TV 2 har været i kontakt med Sarah Alsandis forældre. Sarah Alsandis far erkender over for TV2, at familien ikke ønsker at Sarah skal leve i Danmark, men afviser at hun nogensinde skulle være udsat for negativ social kontrol og vold.
Han blev idømt fire måneders fængsel og seks års udvisning af Danmark for bortførelsen af datteren.
Spørgsmål til ministeren
Integrationsordfører hos SF Halime Oguz er enig med Sarah Alsandi i, at politikerne på Christianborg bør gøre mere for de bortførte:
- Vi som politikere kan ikke forsvare at se forældrene sende de unge på genopdragelsesrejser og så ikke gøre mere for at få dem hjem igen. Det kan vi ikke være bekendt. I stedet for bare at snakke og fordømme de her sager, så skal vi til at hjælpe dem helt konkret med at komme hjem igen, siger Halime Oguz.
Hun vil nu stille spørgsmål til ministeren i forhold til Sarahs sag.
Integrationsordfører Marcus Knuth fra de konservative ville også ønske, at man kunne gøre mere i Sarah Alsandis sag.
- Det er ulykkeligt, at hun sidder fast i Irak, når faderen er straffet for at bortføre hende på genopdragelsesrejse. Der er bred enighed i Folketinget om, at vi skal gøre mere for at straffe forældrene og hjælpe børnene, som er ofrene i de her genopdragelsessager, fortæller han.
TV2.DK har også været i kontakt med Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører Rasmus Stoklund. Han ønsker ikke at kommentere Sarah Alsandis sag, men henviser til Udenrigsministeriet.
Her lyder det, at Udenrigsministeriets Borgerservice er bekendt med sagen og yder konsulær bistand, men at man på grund af tavshedspligt i personsager ikke kan give yderligere oplysninger.
Læs hele Sarahs opråb her:
Mit navn er Sarah Alasandi.
Jeg er hende, I alle har set og læst om i pressen, i nyhederne og i dokumentaren ”Fanget af familien”.Jeg er hende, de kendte forfattere har skrevet bøger om og bygget karrierer på. Jeg er hende, politikkere er blevet valgt ind i folketinget på. Jeg er hende, i ganske ofte debatterer om. Hende, I alle vil redde.
Men her er jeg!
Stadig fanget i et land, jeg er blevet bortført til. Hvor er I? Hvor er jeres stemmer? De stemmer der råbte så højt, når dem I kæmpede for blot var skikkelser i horisonten. Hvorfor er der ingen der længere taler min sag? Måske passer mit truede liv ikke ind i jeres dagsorden længere. Måske, jeg skal vente til det bliver en smule mere belejligt for jer?
Måske er min halvdøde sjæl blot til besvær lige nu. Måske venter I til jeg ikke længere er i live. Så I atter kan genoptage debatten. Så I kan tage jer til hovedet og spørge jer selv, hvor det gik galt. Og hvordan I vil bekæmpe det i fremtiden. Indtil det næste offer stoler blindt på, at I vil samle hende op hvis hun falder, når hun tager det spring I lovede hende, I ville hjælpe hende med.Ja, jeg er vred. Ikke alene på egne vegne men også på vegne af alle de andre, som i har svigtet! Jeg havde hele livet foran mig.
Jeg gjorde alt det, I bad mig om. Det, I sagde ville gøre mig fri. Jeg gjorde oprør – var det ikke det, I bad mig om? Men når mit oprør førte til bortførelse og et liv på kanten af døden, er I pludselig stille. Jeg kan ikke længere høre jer.
Mine egne forældre bortførte mig. Til en ukendt skæbne, med døden som endestation. Jeg skulle enten tvangsgiftes eller dræbes. Organisationen Ny-Identitet rejste til Irak og reddede mig fra min families hjem.
Men her er jeg. Stadig i Irak, på et krisecenter hvor døden nu føles som en ven og ikke fjenden. Så se mig! Hør mig! Lyt til min stemme, når jeg råber efter jeres hjælp. Fortjener jeg døden, blot for at ville leve et liv hvor jeg har et valg? Fortjener jeg døden, alene for at kræve retten til min egen krop og min egen fremtid?
Jeg kan kun håbe på, at I i det mindste har en smule anstændighed ved, at bringer mit lig tilbage til Danmark, når jeg opgiver håbet. Til jer der fortsat kæmper for mig – jeg beder jer – bring min sag til EU. For når de danske politikkere vender det blinde øje til, håber jeg, at EU vil komme mig og alle de andre unge i samme situation til undsætning.
