René opdagede lidelse, da han vågnede lammet og mærkede en fremmed i sin seng
René Gervig Hansen bliver fanget mellem drømmestadiet og vågenhed, en lidelse der rammer cirka fem procent af danskerne
Da René Gervig Hansen fra Odder vågnede en morgen, vidste han med det samme, at der var noget galt. Hans øjne var åbne, men han kunne ikke bevæge en eneste muskel i kroppen.
Læs også:
Han blev dog lidt beroliget, da han kort tid efter hørte en nøgle blive sat i døren. Det måtte være hans kæreste, der kom hjem.
Mens jeg ligger og kæmper for at komme ud af det her, bliver jeg bange. Jeg kan mærke, at der er en, der går op på madrassen og stiller sig så tæt på min ryg.
Men han blev snart klar over, at det ikke var tilfældet. Personen bevægede sig anderledes end kæresten og tog også en anden rute rundt i huset.
- Mens jeg ligger og kæmper for at komme ud af det her, bliver jeg bange. Jeg kan mærke, at der er en, der går op på madrassen og stiller sig så tæt på min ryg, forklarer han.
Efter hvad der føltes som en evighed, genvandt han førligheden, og 'personen', der viste sig at være et drømmesyn, forsvandt.
39-årige René Gervig Hansen lider af søvnlammelse, en særlig lidelse, som han fortalte om i 'Go' morgen Danmark' mandag.
- Du kan ikke skrige, du kan ikke bevæge dig
Ifølge søvnekspert Michael Rasmussen lider cirka fem procent af befolkningen af søvnlammelse.
Det eneste, du kan bevæge, er dine øjne. Du kan ikke skrige, du kan ikke bevæge dig eller noget. Det er en voldsomt angstfuld oplevelse.
Det er en tilstand, hvor drømmen får lov at udvikle sig oppe i hjernen, selvom man er delvist vågen og for eksempel sagtens kan se ud af øjnene. Man er 'fanget' mellem drømmesøvn og vågen tilstand.
- Det eneste, du kan bevæge, er dine øjne. Du kan ikke skrige, du kan ikke bevæge dig eller noget. Det er en voldsomt angstfuld oplevelse, siger han.
Børnestemmer og listende trin
Når René Gervig Hansen får en søvnlammelse, oplever han, at drømmesyn bliver blandet sammen med ægte sanseoplevelser. Han kan for eksempel se lokalet, han sover i, høre, hvad der sker i fjernsynet, eller høre biler på gaden.
Samtidig blander drømmevisioner, såsom listende trin, børnestemmer og berøring, sig ind med de rigtige oplevelser, og han kan ikke bevæge sin krop.
- Jeg har sådan lyst til at skrige for at få hjælp, men jeg kan ikke. Man skal virkelig kæmpe for at bevare fatningen.
Han var 20 år gammel, da han oplevede det første gang. Her var det en gyserfilm fra aftenen før, der begyndte at køre i ring i hovedet på ham.
- Jeg er vildt bange, jeg ved ikke, hvad der foregår, det er første gang, jeg oplever det. Dagene efter er jeg meget bekymret, fortæller han.
For ti år siden oprettede René Gervig Hansen Facebook-gruppen 'Søvnlammelse/Søvnparalyse'. Her deler han og gruppens lidt over 300 medlemmer deres oplevelser og gode råd med hinanden.
- De fleste fortæller, hvordan de oplever sorte skygger eller væsener omkring dem. Mange oplever, at nogen presser dem ned i sengen og forsøger at kvæle dem, og lyden af fodtrin er også en klassiker, fortæller René Gervig Hansen.
Det er helt ufarligt
René Gervig Hansen har omkring 12 søvnlammelser om året, og det ligger i den høje ende, vurderer søvnekspert Michael Rasmussen.
Men selvom det er særdeles ubehageligt at opleve, skal man ikke være bekymret, og søvnlammelse kategoriseres heller ikke som en sygdom.
- Det er overhovedet ikke farligt og kan sammenlignes med at gå eller tale i søvne, siger søvneksperten, der også forklarer, hvorfor man ikke kan bevæge sig, når man stadigvæk befinder sig i en delvis søvnfase:
- Kroppen er lammet, og det er voldsomt smart, når du er i drømmefasen, så du ikke udlever dine drømme.
Fakta om søvnlammelse
Søvnlammelse beskrives blandt andet som det, at "drømme i vågen tilstand". Man kan se og høre virkelige ting omkring sig, samtidig med at man drømmer. Derfor virker drømmene meget ægte.
Lammelsen opstår mellem drømmesøvn og vågenhed og varer typisk mellem 1-2 minutter.
Cirka fem procent af befolkningen lider af søvnlammelse.
Et stabilt søvnmønster og rigeligt med søvn kan mindske anfaldene.
Selvom det er ubehageligt, er det ganske ufarligt og kan sammelignes med at gå og tale i søvne.
Kilde: Søvnekspert, Michael Rasmussen og sundhed.dk
I seng klokken 21
Der er heldigvis en række ting, man kan gøre for at undgå sin søvnlammelse eller komme hurtigere ud af den.
- For mig handler det om at have et godt søvnmønster, få rigeligt med søvn, stå op på samme tidspunkt og gå i seng på samme tidspunkt, siger René Gervig Hansen og fortæller, at han derfor går i seng klokken 21-22 hver aften.
- Hvis jeg så er i en søvnlammelse, bruger jeg al min energi på at bevæge min tæer, det hjælper mig til at komme hurtigere ud af det, tilføjer han.
Selvom det er helt ufarligt at være søvnlammet, anbefaler søvnekspert Michael Rasmussen, at man søger læge, hvis man oplever det mere end én til to gange. Personer med epilepsi, psykiske sygdomme og depression får nemlig søvnlammelse i hyppigere grad end andre, og det kan derfor være godt at blive tjekket hos lægen.
