Tager tre timer at sende en video: Regioner kritiserer bredbånd
Alt for mange steder i landet er bredbåndforbindelserne for dårlige.
Sådan lyder det fra Danske Regioner, der netop har analyseret området.
I analysen skønner Danske regioner, at der kan skabes op mod 30.000 jobs, hvis alle i landet har adgang og abonnement til en 100 mbit/s-forbindelse, som faktisk er det, regeringen selv har sat som mål for hele landet i 2020. Som det er i dag har 88 procent adgang til den eftertragtede forbindelse.
- Når man har så lave dækningsprocenter, som man har rundt omkring i landet, så bliver der ikke gjort nok, og så er man nødt til at skrue op for indsatsen, siger næstformand i Danske Regioner, Stephanie Lose.
De opfordrer derfor regeringen til at handle og til at sætte ind over for de dårlige forbindelser. Værst står det til i Region Sjælland, hvor dækningengraden er på 77 procent.
- Man er nødt til at sikre, at der er fortsat fokus på det her. Det kan være flere puljer, som man kan søge midler fra, eller det kan være, at lovgivningen skal ændres.
Som det er i dag den digitale infrastruktur en privat opgave. Dermed er det teleselskaberne, der beslutter, hvor de vil bruge penge på at rulle kabler ud. Derfor er det oftest i mindre befolkede områder af Danmark, der er problemer, fordi teleselskaberne ikke kan se en god forretning, når der kun er få abonnementer at sælge.
Djurs Sommerland er ramt
Netop den udfordring har ejerne af Djurs Sommerland. Turistattraktionen er en af de virksomheder, der daglig kæmper med en ’nærmest ikke-eksisterende’- forbindelse, som den administrerende direktør udtrykker det. Sommerlandet ligger på Djursland og er dermed placeret i et område, der er blandt de 12 procent, der ikke er dækket af en hurtig bredbåndforbindelse.
- Når man snakker 2017, er det ikke tilfredsstillende, det er det jo ikke, siger Henrik B. Nielsen.
I administrationslokalerne er forbindelsen så langsom, at det ofte tager tre-fire timer, når marketingschefen eksempelvis skal rette i en ny reklamefilm og sende den tilbage til reklamebureauet.
- I nogle perioder er det måske tre-fire gange om dage, jeg skal have noget sendt af sted. Så det giver jo desværre en del ventetid, fortæller Lilian Thomsen.
Offentlig opgave
Den administrerende direktør mener, at det burde være en offentlig opgave at sørge for at den digitale infrastruktur fungerer for alle.
- Som udgangspunkt mener vi, at det er noget, staten skal sørge for bliver rullet ud til alle erhvervsvirksomheder, så alle har ordentlige forhold at drive virksomheder under i Danmark, siger direktøren og anslår, at det ville koste omkring 300.000 kroner, hvis de selv skal betale.
- I er jo en virksomhed med millionoverskud. Hvorfor er det, I ikke bare betaler selv?
- Vi mener, det er noget, som skal komme per automatik. Det skal tilkomme Djurs Sommerland, men også alle andre virksomheder, som måske ikke har den samme økonomiske formåen som os. Vi kan godt gå ud og investere de penge, og det kan da også være, at vi ender med at gøre det, men vi mener bare, det er noget, der skal stilles til rådighed for alle erhvervsvirksomheder – også dem der ligger ude i det, man nogle gange kalder udkantsdanmark, siger Henrik B. Nielsen.
Minister afviser
Teleindustrien, der er teleselskabernes branchesamarbejde, er enige i, at bedre bredbånd er med til at skabe vækst, men direktør Jacob Willer mener, at 30.000 nye arbejdspladser er et alt for optimistisk skøn.
Vi kan godt gå ud og investere de penge, og det kan da også være, at vi ender med at gøre det, men vi mener bare, det er noget, der skal stilles til rådighed for alle erhvervsvirksomheder.
Ministeren på området, Lars Christian Lilleholt, holder samtidig fast i, at det ikke bliver en offentlig opgave at sørge for bredbånd til alle. Det er og bliver teleselskaber, der afgør, hvor de vil skabe bedre forbindelser.
- I Danmark er det sådan, at det er en privat opgave, og derfor er det helt afgørende, man går sammen lokalt, at man skaber det lokale engagement, der skal til, og samler husstandene omkring sig, for så kommer de (teleselskaberne, red) forhåbentlig også.
Han understreger samtidig, at regeringen har fokus på området, og at det netop er derfor, de har lavet en bredbåndspulje på 200 millioner, som bliver uddelt til fra 2016-2019.
- Det er første gang i danmarkshistorien, der har været sådan en pulje.
Danske Regioner er glade for, at regeringen har afsat 200 millioner, men de mener, der er brug for langt mere end det. Der er i alt 370.000 husstande og virksomheder, der står uden dne rette forbindelse, og i den sammenhæng rækker 200 millioner ikke ret langt.
- Det er bare ikke nok, for hvis det er med den takt, så kommer der til at gå rigtig lang tid. Derfor er man nødt til at overveje i regeringen, hvad man kan gøre for at skrue endnu mere op for den her indsats, siger Stephanie Lose.
