Coronaen sendte Henrik hjem til sin nyfødte datter - det åbnede hans øjne

Under coronaen var Henrik Rejnholt Andersen tvunget til at blive hjemme hos sin nyfødte datter. Det gav dem et særligt bånd. Nu går han ind i politik for at kæmpe for, at andre mænd får samme mulighed.

Udgivet Opdateret
45-årige Henrik Rejnholt Andersen ønsker ikke, at det er økonomien, der skal afgøre, om faren holder barsel.

Henrik Rejnholt Andersen stiller sig til rette med en hånd i hver side. Selv med et skylag foran formiddagssolen er strålerne kraftige nok til, at han må klemme øjnene i.

Han udtaler med en bestemt mime ordene, som var der et punktum mellem hver stavelse.

- Far skal på barsel. 

Far på banen

45-årige Henrik Rejnholt Andersen beskriver sig selv som værende far med stort 'F'.

Kærligheden til sine børn på nul, to og fem år skinner også tydeligt igennem, mens han taler, og han forsøger med stor eftertænksomhed at beskrive den åbenbaring, han oplevede under coronapandemiens spæde start.

- Jeg gik seks måneder hjemme under corona og har nydt hvert et øjeblik af det, siger han med tanke på sin dengang nyfødte datter.

Henrik Rejnholt Andersen er far til tre piger på nul, to og fem år. / Foto: Privatfoto / Anders Skaarup Rasmussen

- Det gør jo, at jeg har fået et helt andet forhold til hende, end jeg har til den store, hvor jeg kun havde 14 dages obligatorisk barsel.

Den øgede tilknytning han følte, at han fik til sit barn ved at have god tid med hende hjemme, mens hun var spæd, ønsker han skal være muligt for landets vordende fædre.

Men Henrik Rejnholt Andersen har bemærket, at det ofte er faderens karriere og dermed økonomien, der afgør, om han kan holde sin del af barslen. 

Så kan vi risikere, at børn kommer to måneder tidligere i institution. Det er ikke godt for tilknytningen til hverken mor eller far.
Henrik Rejnholt Andersen, folketingskandidat, Moderaterne

Henrik Rejnholt Andersen anerkender, at det er positivt, at de nuværende barselsregler giver begge forældre mulighed for at holde 11 ugers barsel.

Han mener dog at det er problematisk, at hvis ikke faren har mulighed for at holde barsel, frafalder hans del af barslen, da den ikke kan overdrages til moren. 

- Indtil videre har det være økonomien, der har afgjort, om far holder barsel. Men den nye barselsordning gør, at hvis ikke far holder barsel, så falder de to måneder væk, siger han.

Og det er netop her, at Henrik Rejnholt Andersen mener, at der bør kigges på barselsreglerne igen. 

Blå bog

  • Henrik Rejnholt Andersen

  • Født 1. oktober 1977

  • Opvokset i Sydvestjylland


Politisk karriere:

  • Folketingskandidat, Østjyllands Storkreds, Moderaterne, 2022

Erhvervskarriere:

  • Kundechef, De Forenede Dampvaskerier, 2016-nu

- Så kan vi risikere, at børn kommer to måneder tidligere i institution. Det er ikke godt for tilknytningen til hverken mor eller far. 

Henrik Rejnholt Andersen anerkender dog, at hvis faren ikke har lyst til at gå på barsel, er det selvfølgelig helt og aldeles hans eget valg. Barselsfordelingen skal bare ikke gå ud over barnet, slår han fast.

Mod på Moderaterne

Henrik Rejnholt Andersen har aldrig så meget som lugtet til politik før. 

Han er uddannet i butik, har været i militæret og har derudover arbejdet som kørende sælger og kundechef. 

Da han sad og sagde, at han ville lave et nyt parti, der fik almindelige mennesker med ind, kiggede jeg på min kone og sagde, at det ville jeg sgu egentligt gerne.
Henrik Rejnholt Andersen, folketingskandidat, Moderaterne

Men en aften sad han i stuen med fjernsynet tændt, da Lars Løkke Rasmussen pludselig tonede frem på skærmen med et tilbud, han ikke kunne modstå.

- Da han sad og sagde, at han ville lave et nyt parti, der fik almindelige mennesker med ind, kiggede jeg på min kone og sagde, at det ville jeg sgu egentligt gerne, siger Henrik Rejnholt Andersen og fortsætter:

- Jeg kom ind udefra, fordi jeg føler, vi skal have erfaring med ind på Christiansborg. Vi skal have almindelige mennesker ind i stedet for folk, der kommer direkte fra ungdomspolitik og ind på Christiansborg. 

Denne artikel er en del af en serie, hvor TV2 ØSTJYLLAND under valgkampen laver et portræt af i alt 14 kandidater – én fra hvert parti. Vi forsøger at få svarene på, hvem de er, og hvad de kæmper for.

Hvilken kandidat er du mest enig med? Få svaret i TV2 ØSTJYLLANDs kandidattest her.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her