Kulturhovedstad hittede - især blandt kvinder og veluddannede
Det var de regelmæssige kulturbrugere, der var flittigst til at benytte kulturhovedstaden, viser evaluering
Det var et tætpakket program, der blev sendt på gaden, da Aarhus i 2017 var Europæisk Kulturhovedstad.
628 events blev det til hen over året, som begyndte med en storstilet åbningsceremoni med vikingeskibe og 76.000 mennesker i byens gader.
Et år efter, at kulturåret blev rundet af med et gigantisk festfyrværkeri, gør Aarhus Universitet nu status over projektet til knap en halv milliard kroner.
En rapport, som offentliggøres mandag, viser, at kulturhovedstaden langt hen ad vejen har levet op til de mål, man selv opstillede.
Der har været en meget stor opmærksomhed om projektet, og der har også været et meget tilfreds publikum.
Det blev skabt synlighed om kulturhovedstaden, arrangementerne var velbesøgte, og ni ud af ti publikummer havde en positiv oplevelse, konkluderer rapporten.
Men evalueringen viser også, at det især var de i forvejen regelmæssige kulturbrugere - de veluddannede og kvinderne - der gik om bord i det store udbud af aktiviteter.
Svært at ændre folks vaner
Der er således ikke sket en samlet stigning i forbruget af kultur - altså besøg på museer, teatre og andre kulturinstitutioner, konkluderes det.
- Der har været en meget stor opmærksomhed om projektet, og der har også været et meget tilfreds publikum, uden at det som sådan kan ses i et generelt øget kulturforbrug, siger evalueringsleder Hans-Peter Degn, Aarhus Universitet.
Det siger ifølge evalueringslederen noget om, at det er svært at ændre folks vaner.
- Der er flere ting at sige: Den ene er, at det også er svært at ændre på folks kulturvaner. Selv i et år med et stort kulturudbud kan det være svært at ændre kulturvaner fra det ene år til det andet.
- Men der er skabt momentum, en nysgerrighed i befolkningen efter kultur. Så det at man ikke på nuværende tidspunkt kan se markante ændringer i kulturvanerne, betyder ikke, at man ikke stadig kan nå at arbejde videre i årene fremover og bygge på den interesse, der er skabt nu, og så på længere sigt indfri det potentiale, siger Hans-Peter Degn.
Rapporten peger også på, at kulturhovedstaden kunne have arbejdet mere med at skabe overblik over de mange arrangementer for borgerne.
- Folk har været nysgerrige, men de er også blevet mødt af et omfattende kulturprogram, der – især hvis man ikke vant til at bruge kulturen - kan virke uoverskueligt.
- Man kunne godt have arbejdet med overblikket, ikke mindst i forhold til programudbuddet, lyder det fra Hans-Peter Degn.
Andre greb, der kunne have lokket flere nye målgrupper af huse, kunne ifølge rapporten være flere gratis arrangementer og events, hvor man inddrager byrummet og lokalmiljøerne.
FAKTA: Der blev brugt 461 millioner på Europæisk Kulturhovedstad
2017 stod i kulturens tegn, da Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad. Aarhus Kommune havde værtsskabet for kulturprojektet sammen med 18 andre kommuner i Region Midtjylland.
* Det samlede budget for kulturhovedstaden var 461 millioner kroner.
* Hovedparten af midlerne kom fra Aarhus Kommune, de øvrige 18 kommuner i regionen, Region Midtjylland og staten.
* Det udmøntede sig i et program med 628 arrangementer for publikum under overskriften "Let's Rethink" (Lad os gentænke, red.).
* Et af de store trækplastre ved kulturhovedstaden var opførelsen af vikingedramet "Røde Orm" ved Moesgaard Museum. Det tiltrak i alt 94.386 besøgende.
* Den ubetingede største publikumssucces blev dog kunstfestivalen "The Garden" med 593.500 besøg.
* Det samlede besøgstal til de forskellige arrangementer var 3,3 millioner besøg.
* Ni ud af ti deltagere havde en positiv oplevelse af de forskellige events.
* Der blev skrevet 14.000 nyhedsartikler i danske nyhedsmedier om kulturhovedstadsprojektet i årene fra 2007 til 2018.
* Herunder blev Aarhus 2017 omtalt i medier i 70 lande verden over, særligt i Tyskland, USA og Storbritannien.
Kilde: Aarhus Universitets evaluering af Aarhus 2017
