Hul i loven: Har forurenet vandløb i årevis, men kan ikke straffes
Miljøstyrelsen vil have nye regler til at jagte miljøsyndere. Det sker efter TV2 Østjyllands afsløring af stor fabriks historiske forurening.
Et muligt hul i miljølovgivningen skal ses efter i sømmene.
Det er en af konklusionerne, efter Miljøstyrelsen igen har set på, om man kan komme efter spånpladefabrikken Kronospan på Djursland.
Det er dokumenteret, at virksomheden har udledt forurenet vand med tungmetaller til den nærliggende Pindstrup Bæk.
Det er sket, indtil et nyt kloaksystem blev etableret i 2019.
Alligevel er det meget kompliceret at dokumentere, hvordan forholdene havde været, hvis forureningen ikke var sket.
Og så er det et problem, at forureningen er sket via vandløb til arealer, som virksomheden ikke selv ejer.
- I situationer, hvor der er sket en forurening af natur eller vand, er der for eksempel ikke hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til at påbyde den ansvarlige for en forurening at genoprette den hidtidige tilstand fuldt ud, når forureningen har spredt sig til fremmed ejendom, står der i et notat fra Miljøstyrelsen, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i.
Derfor har de nu bedt Miljøministeriet at se på, om der skal lovændringer til.
Styrelsen ønsker ikke at stille op til interview, men uddyber skriftligt deres ønske:
- Da Kronospan ikke har lovlig adkomst til Pindstrup Bæk, betyder de manglende hjemler i miljøbeskyttelsesloven, at Miljøstyrelsen ikke har mulighed for at dokumentere den konkrete forurening ved at påbyde virksomheden at foretage undersøgelser af f.eks. sedimentet i bækken og evt. efterfølgende påbyde genopretning af den tidligere tilstand, står der i mailen fra kontorchef ved Miljøstyrelsen, Morten Rickers.
Læs hele svaret fra Miljøstyrelsen
"Miljøstyrelsen er som led i sit genbesøg af sagen blevet opmærksom på, at der mangler hjemler i miljøbeskyttelsesloven til, at en tilsynsmyndighed kan påbyde en virksomhed at foretage undersøgelser eller genoprette den hidtidige tilstand på tredjemandsarealer, hvor virksomheden ikke har lovlig adkomst, i forureningssager, som ikke udgår en miljøskade eller overhængende fare for miljøskade. Det er ikke usædvanligt, at en større forurening kan sprede sig udenfor virksomhedens arealer, herunder til vandløb.
I den konkrete sag vurderer Miljøstyrelsen på baggrund af bl.a. spildevandsanalyser, at Kronospans udledning af spildevand, der ophørte i 2019, medførte en væsentlig forurening af Pindstrup Bæk uden for virksomhedens areal. Da Kronospan ikke har lovlig adkomst til Pindstrup Bæk, betyder de manglende hjemler i miljøbeskyttelsesloven, at Miljøstyrelsen ikke har mulighed for at dokumentere den konkrete forurening ved at påbyde virksomheden at foretage undersøgelser af f.eks. sedimentet i bækken og evt. efterfølgende påbyde genopretning af den tidligere tilstand.
Miljøstyrelsen kan på det foreliggende grundlag ikke udtale sig om, hvorvidt det ville have været muligt at påbyde Kronospan at oprense Pindstrup Bæk og genoprette den hidtidige tilstand, hvis de omtalte hjemler havde været tilstede. Men Miljøstyrelsen kunne ved undersøgelse af bækken og nærmere dokumentation af forureningens omfang have kommet nærmere en afklaring heraf."
Mail fra Morten Rickers Østergaard, kontorchef, Miljøstyrelsen
TV2 Østjylland gravede, da ingen andre gjorde
Mens hverken Kronospan, Syddjurs Kommune eller Miljøstyrelsen har taget jordprøver for tungmetaller, kemikalier og olie i Pindstrup Bæk, tog TV2 Østjylland en række uvidenskabelige prøver fra bækken i 2022.
Prøven blev taget godt 150 meter fra virksomhedens tidligere udledning til bækken, fordi virksomheden ikke vil give os lov til at gøre det på deres grund.
Samtidig tog vi prøver et andet sted i bækken, før virksomhedens tilkobling til bækken, så resultaterne kunne sammenlignes.
Prøveresultaterne fra 2022 var ikke entydige.
Der bliver fundet forhøjet niveauer af tungmetallerne kobber og zink i prøven tættest på Kronospan.
- Koncentrationen af eksempelvis zink er 10 gange højere i den ene prøve sammenlignet med det andet, og det kan bestemt skyldes udledning fra fabrikken, forklarede seniorforsker Martin Mark Larsen fra Aarhus Universitet.
- Det er ikke sådan, at sedimentet lige her er voldsomt forurenet, sagde Henrik Rasmus Andersen fra DTU også.
Sådan tog vi prøverne dengang
TV2 Østjylland har udelukkende valgt at få lavet sedimentsprøver fra Pindstrup Bæk, da de ikke fandtes i forvejen, og at der ikke er planer om at undersøge for de tungmetaller og det olie, som Kronospan har udledt med spildevandet.
Vi har snakket med eksperter på området, som har forklaret, at man altid laver prøver før og efter den mulige udledning af forurening. På den måde kan man sammenligne. Hvis resultaterne skal være mere valide og kunne bruges videnskabeligt, skulle der laves endnu flere prøver. Det kan være tilfældigt, hvor man lige rammer, når man graver ned.
Vi har selv stået for at grave to steder i bækken, hvor lodsejer har givet os lov. Vi ville gerne været kommet tættere på fabrikken, mend uden held. Hverken Kronospan eller Syddjurs Spildevand har givet os lov.
Vi har brugt virksomheden Eurofins til at stå for analyserne. Deres metoder er akkrediteret af Danak, som kontrollerer laboratorier i Danmark. Vi har valgt at undersøge for stoffer og parametre, som dels er blevet påtalt af Miljøstyrelsen på virksomhedens grund og som dels er fundet i det spildevand, som fabrikken indtil decembeer 2019 udledte til Pindstrup Bæk.
Der blev dog fundet store mængder af olie, og vurderingen fra Henrik Rasmus Andersen fra DTU var også, at det kunne være interessant med flere relevante prøver.
Det er ikke sket, men i stedet har Miljøstyrelsen blandt andet set på TV2 Østjyllands prøveresultater og fundet, at de ikke kan bruges som videnskabelig dokumentation.
Ekspertgruppe skal se på problemet
TV2 Østjylland har forsøgt at få et interview med miljøminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet om hullet i loven.
Det har ikke været muligt, men på mail svarer han, at reglerne skal ses efter i sømmene.
- Jeg er meget opmærksom på sagen om virksomheden Kronospans forurening i Pindstrup Bæk, skriver han.
Han hæfter sig også ved, at virksomheden i strid med deres nuværende tilladelse faktisk har fortsat dele af udledningen, og at Miljøstyrelsen har politianmeldt dem for den del.
Østjyllands Politi oplyser, at der ikke er nyt om den anmeldelse endnu.
Magnus Heunicke har igangsat en undersøgelse af miljøskadereglerne, der blandt andet skal se på, om reglerne faktisk fungerer efter princippet om, at forureneren betaler.
- Problemstillingen vedrørende den manglende hjemmel uden for miljøskadereglerne til at meddele påbud på tredjemandsgrund vil indgå i udvalgets arbejde. Nu afventer vi konklusionerne af den undersøgelse, og så er jeg selvfølgelig klar til at handle på de anbefalinger, der måtte komme, skriver han til TV2 Østjylland.
Her referer han til et miljøskadeudvalg, som skal gennemgår reglerne på området.
Navnene på udvalgets 15 medlemmer blev meldt ud i går, og mens de først og fremmest skal se på, hvordan reglerne har fungeret i sagen om det store jordskred ved Nordic Waste, så bliver erfaringerne fra Kronospan-sagen også inddraget i udvalgets arbejde.
TV2 Østjylland har kontaktet Kronospans internationale presseafdeling for en kommentar. De er ikke vendt tilbage før deadline.
Ekspert i miljøret: - Det tror jeg, de har ret i
Ellen Margrehe Basse, professor emrita i miljøret fra Aarhus Universitet, har fulgt sagen.
Hun er ikke imponeret over Miljøstyrelsens juridiske arbejde.
Dog medgiver hun, at styrelsen kan have ret i tolkningen af, at der kan være et hul i miljøbeskyttelsesloven.
- Det er en ret gammel lov, tilbage fra 1974. Dengang tænkte man ikke på samme måde, som man gør med jordforurening. Med jordforureningsloven fik vi mulighed for at give påbud til en forurener om at rydde op på nabogrunden, og så skulle naboen finde sig i det, siger hun og fortsætter:
- Man har ikke haft det samme fokus i forhold til vandet. Der tror jeg faktisk, at de har ret i, at der kan være en manglende hjemmel.
Miljøstyrelsen genbesøgte oprindeligt hele deres vurdering, efter at både Ellen Margrethe Basse og professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, kritiserede deres oprindelige vurdering.
Den kritik afviser Miljøstyrelsen nu og ændrer ikke ved deres overordnede vurdering, udover at de konstarerer hullet i loven.
Dog fastholder Ellen Margrethe Basse sin kritik.
- Miljøstyrelsens fortolkninger af reglerne inden for området flugter ikke med min fortolkning, siger hun.
Hun fastholder, at man burde lade Miljø- og Fødevareklagenævnet se på hele sagskomplekset.