2000 år gamle huse dukkede op af mulden et 'noget løjerligt sted'
Arkæologer fra Moesgaard Museum forventer at være færdige med deres undersøgelser langs E45 ud på efteråret.
Det er altid spændende at stikke en spade i jorden for at se, hvad mulden mon gemmer på.
Særligt, når ingen andre har gjort det før i noget, der vel minder om nogensinde.
Det kan Mogens Høegsberg bekræfte. Han er arkæolog hos Moesgaard Museum, der netop nu er i gang med at lave udgravninger flere steder langs E45, hvor Vejdirektoratet er ved at udvide til flere spor.
Når den slags store anlægsarbejder sættes i gang, får arkæologer altid mulighed for at undersøge jorden først, og det er derfor også tilfældet langs motorvejen.
Det har kastet et spændende fund af sig nær Søften, som arkæologerne som udgangspunkt daterer til den tidsperiode, der hedder før-romersk jernalder. Det vil sige perioden fra omkring år 500 før vores tidsregning til omkring år nul.
- Vi har fundet flere ting derude. Det drejer sig om spor efter tre huse syd for området (hvor vejen udvides, red.) og et enkelt hus nord for. Det særlige ved de her fund er, at de ligger i et lavt og fugtigt område - en smeltevandsdal - som er noget atypisk og et løjerligt sted set med vores øjne. Normalt ville man bosætte sig i tørre og højereliggende områder med udsigt. Eksempelvis på et bakkedrag, forklarer Mogens Høegsberg til TV2 Østjylland.
Han var selv ansvarlig for den udgravning, hvor det ene hus blev fundet. Der er tale om et langhus på godt 12 gange seks meter. Derudover er der fundet flere stykker keramik.
Moesgaard Museums folk gik i gang i efteråret 2023 og fortsatte så efter nytår, hvor vejret med først masser af regn og senere massive mængder sne påvirkede arbejdet og satte ting i stå.
Har I nogen idé om, hvorfor de mon har valgt at bosætte sig lige netop dér?
- Vi har nogle gisninger, men det er vigtigt for mig som fagmand at slå fast, at vi jo dybest set ikke ved, hvad der har været. Når vi laver udgravninger, skal vi holde os inden for det område, der er udpeget, så der kan potentielt ligge en større bebyggelse, vi bare ikke har gravet ud.
Afventer viden fra kulstof 14-datering
Arkæologernes gisninger går på, at der kan være tale om en form for sæsonbetonede boliger eller en slags satellit-huse til en landsby fra før-romersk jernalder, der blev fundet ved et industriområde i udkanten af Søften for fire år siden. Måske har beboere derfra haft dyr til at græsse på en eng ude ved de nye udgravninger, hvor nogen så har haft brug for et hus at opholde sig i.
Det kan også være, at de har gravet efter tørv til brændsel eller myremalm til jernudvinding. Det har arkæologerne ledt efter tegn på, men de har intet fundet.
Der er altså tale om indicier og ikke beviser.
- Sådan er det med det her job. Vi kan have mange ideer om, hvad der har været engang, fordi spor peger i nogle retninger, men vi ved strengt taget intet. I hvert fald ikke på nuværende tidspunkt. Vi forsøger at indsnævre tidsrummet ved at undersøge jordprøver og insekter fra stolpehuller og de keramikfund, der er gjort. Det gør vi konkret ved kulstof 14-metoden, som eksperter fra Aarhus Universitet står for, siger Mogens Høegsberg.
Metoden er en måde, hvorpå man kan datere et funds alder ret præcist ud fra den tilbageværende mængde af kulstof 14, som er et radioaktivt grundstof, der findes i alle levende organismer. Jo ældre prøven er, desto mindre vil mængden af kulstof 14 være.
Det er uvist, hvornår Moesgaard Museum får svar på prøverne.
Kribler det ikke i fingrene for at få lov til at grave videre derude?
- Jo, det gør det altid. Når man finder noget, der ligger så aparte, bliver ens nysgerrighed pirret, men reglerne er bare sådan, at vi skal holde os inden for det udpegede område, og så accepterer vi, at der potentielt kan ligge mere gemt, som nogen måske finder engang i fremtiden. Jeg har været med til en anden udgravning, hvor vi fandt et hus i en søgegrøft, som er et tracé på ti til 12 meters bredde, men hvor vi kun udgravede halvdelen. Sådan er vilkårene, siger Mogens Høegsberg.
Her er det oplagte spørgsmål, om man dog ikke bare kan scanne hele området med én eller anden smart form for non-invasiv teknologi, og jo - det kan man i princippet godt.
Teknologien findes allerede og kaldes for en georadar. Sådan en tingest kan undersøge strukturen i jorden og afsløre, om der ligger noget dernede. Sagen er bare den, at sådan en radar er mest effektiv i meget sandet jord, og store dele af Østjylland består af leret jord.
- Helt konkret er jorden ude ved arbejdet på E45 nær Søften fyldt med sten, så det ville give et meget uklart billede på sådan en georadar-undersøgelse. Det ville være svært med den metode at afgøre, om der ligger mere gemt derude, siger Mogens Høegsberg.
Længere sydpå er Skanderborg Museum og Horsens Museums folk i gang med tilsvarende undersøgelser.
Alle museer forventes at afslutte deres udgravninger i løbet af efteråret, oplyser Vejdirektoratet.