21-årig mand frikendt for drabsforsøg på reality-deltager

Retten i Aarhus har fundet mand skyldig i vold og trusler mod ekskæreste. Manden er frikendt for drabsforsøg.

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet / Opdateret

Opdateret klokken 16.51

Vi har opdateret med information omkring strafudmålingen nederst i artiklen.

En 21-årig mand er ved Retten i Aarhus frikendt for drabsforsøg mod en 27-årig ekskæreste, der er tidligere reality-deltager.

Det skriver TV 2 på sin hjemmeside onsdag.

Manden, der havde et forhold til den seks år ældre kvinde i 2023, slipper dog ikke for straf.

I alt var han tiltalt for 16 forhold og blev kendt skyldig i tre tilfælde omhandlende trusler og grov vold.

Den 21-årige mand er ifølge TV 2 blandt andet kendt skyldig i at have kastet kvinden imod en reol og for at have taget kvælertag på hende, så hun kortvarigt mistede bevidstheden.

Manden er også kendt skyldig i at have brækket næsen på kvinden med et knytnæveslag under en køretur. Den 21-årige mand har selv forklaret, at der var tale om et uheld.

"Jeg dræber dig, din klamme luder"

Desuden er han kendt skyldig i at have truet hende med ordene "jeg dræber dig, din klamme luder".

Den psykiske vold bestod i, at manden ville kontrollere, hvem den tidligere reality-deltager talte med og havde besøg af, skriver TV 2.

Det mest alvorlige tiltalepunkt omhandlede drabsforsøg, der foregik i en lejlighed i Tilst ved Aarhus.

Her holdt manden en ni millimeter pistol op for panden af kvinden og trykkede af. Pistolen gik angiveligt i baglås, og der blev ikke udløst skud.

Manden blev frikendt for drabsforsøg, da retten ikke fandt det bevist, at han forsøgte at affyre patronen.

Ifølge TV 2 skabte frifindelsen for drabsforsøg jubel blandt et par tilhørere i et retssalen. Der blev råbt "yes" og "sådan mand", skriver mediet.

Det var meningen, at straffen skulle udmåles onsdag eftermiddag, men klokken 16.30 sagde dommeren ifølge TV 2, at retsmødet var trukket ud så længe, at dommen ikke vil blive afsagt i dag. Det bliver den i stedet 20. november.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her