Voldsom sag fra Aarhus skal diskuteres i Folketinget
Dansk Folkepartis Mette Thiesen siger, at hun er "fløjtende ligeglad med, at folk ender som statsløse". Hun mener, at man er for tilbageholden med at bruge gældende lovgivning på udlændingeområdet.
- At denne dybt kriminelle udlænding ikke mister sit danske statsborgerskab er vanvid. Nu må ministeren svare. Hvis bestemmelsen ikke finder anvendelse, er den jo ikke det papir værd, den er skrevet på.
Sådan skrev Mette Thiesen (DF) forleden på X - det sociale medie, der tidligere hed Twitter.
Folketingspolitikerens udmelding er en direkte reaktion på en retssag fra Aarhus, som fik sin afslutning tirsdag i denne uge.
Det fik den efter flere måneders gang igennem retssystemet, hvor der var afsat 23 dage til den.
Tre mænd på 28, 28 og 40 år blev dømt skyldige i en omfattende sag omkring besiddelse af narko og våben som panserværnsraketter, formbart sprængstof og håndgranater, der ifølge politiet skulle have været brugt i den verserende bandekonflikt.
Mændene blev idømt fængselsstraffe på 10, 13 og 15 år, men dommeren skulle også beslutte, om den ene af mændene, Tarek Osman, skulle fratages sit danske pas og statsborgerskab foruden straffen på de 15 år bag tremmer.
Riffel på loftet
Der blev i et loftsrum, hvor Tarek Osman boede, fundet en fuldautomatisk riffel. Han blev også fundet i besiddelse af tre pistoler.
Osman fik imidlertid lov til at beholde sit danske statsborgerskab, og det er det, Mette Thiesen reagerer på.
Hun vil på onsdag under den ugentlige spørgetid i Folketinget stille spørgsmål til justitsminister Peter Hummelgaard (S) eller alternativt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
- Jeg vil have svar på, hvorfor vi har nogle bestemmelser, der ikke bliver anvendt i retssystemet. Ministeren skal svare på, om han er tilfreds med, at et bandemedlem kan få 15 års fængsl og alligevel beholde sit danske pas, siger Mette Thiesen til TV2 Østjylland.
Statsborgerskab fra bandekriminelle
I juni 2021 meldte Udlændinge- og Integrationsministeriet ud, at det fremover ville blive muligt at frakende en person med dobbelt statsborgerskab det danske statsborgerskab, hvis vedkommende har begået alvorlig bandekriminalitet.
Ved vurdering af om et dansk pas kan fratages, vil domstolene blandt andet lægge vægt på antallet af handlinger og kriminalitetens grovhed.
Tidligere var det kun muligt at blive frakendt sit danske statsborgerskab ved dom, hvis man havde dobbelt statsborgerskab og blev dømt for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller kapitel 13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme med videre.
Loven trådte i kraft 1. juli 2021.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Muligheden for at tage statsborgerskabet fra bandekriminelle blev givet til domstolene ved en lovændring i 2021, men den har endnu ikke været anvendt. Det undrer Mette Thiesen sig over, for der har været masser af muligheder for at bruge den, mener hun.
Hun siger til TV2 Østjylland, at hun allerede ved lovens indførelse var skeptisk over for, om den ville blive anvendt.
- Nu har vi så igen set en sag fra Aarhus' bandemiljø, som efter min mening er et klokkeklart eksempel på, at en kriminel udlænding bør sendes ud. Vi skal ikke have folk her i landet, der modarbejder Danmark, siger Mette Thiesen.
- Hvis den her person (Tarek Osman, red.) ikke skal have frataget sit danske statsborgerskab, skal der strammes op, og loven skal ændres.
Hvis man begår grov kriminalitet, er man selv ude om, at man potentielt ender som statsløs
Der står i loven, at man kun fratager statsborgerskab, hvis en kriminel har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser. Er det tilfældet her?
- Det mener jeg. Sagen handler om våben, man normalt bruger i krig. Render man rundt med den slags, er man som udgangspunkt til fare for statens interesser, siger Mette Thiesen og tilføjer, at hun helt generelt har den opfattelse, at der igennem en årrække er lemfældigt uddelt for mange statsborgerskaber.
Der står også i lovteksten, at man ikke må fratage en person det danske statsborgerskab, hvis vedkommende bliver statsløs. Hvad tænker du om det?
- Det er jeg og mit parti sådan set fløjtende ligeglad med. Hvis man begår grov kriminalitet, er man selv ude om, at man potentielt ender som statsløs. Der er ingen undskyldning, fastslår Mette Thiesen.
Tarek Osman har foruden det danske statsborgerskab også et svensk, så han vil altså ikke ende som statsløs.
Forsøgt brugt første gang i Odense
I december 2023 strandede endnu ét af anklagemyndighedens forsøg på at tage passet fra kriminelle.
Dengang var det seks mænd fra Odense, det drejede sig om.
Under en bandekonflikt mellem grupperne 9hunna og NBV havde de deltaget i et groft overfald, hvor der blev brugt knive. Det ene offer var i livsfare, og han overlevede kun takket været en hurtig operation.
Men Østre Landsret afviste et krav om at fratage dem deres danske statsborgerskaber. Det gjorde retsformanden netop med den begrundelse, at mændenes kriminalitet ikke var til alvorlig skade for statens vitale interesser.
Det var så vidt vides første gang, at landsretten behandlede et krav fra anklagemyndigheden om frakendelse af dansk statsborgerskab i en sag om grov kriminalitet i bandemiljøet.
De seks mænd havde foruden det danske pas statsborgerskaber fra Irak, Algeriet og Togo.
De blev dømt i våbensagen fra Aarhus
Tarek Osman, 28 år: Var med i banden Brabrandgruppen, hvor han indsamlede våben i forbindelse med en konflikt med to andre grupper, Trillegårdgruppen og Rosenhøjgruppen. Fik 15 års fængsel og forbud mod at opholde sig og færdes i Aarhus Kommune i en periode på ni år.
Nadim Mousa, 28 år: Fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens bandeparagraf i relation til en række våben. Fik 13 års fængsel og forbud mod at opholde sig og færdes i Aarhus Kommune i en periode på ni år.
Khaled Rashid, 40 år: Irakisk statsborger bosiddende i en mindre by nær Silkeborg. Blev frifundet for at have haft med våben at gøre, men blev dømt for besiddelse af 19 kilo kokain. Fik 10 års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.
Kilde: Politiets nationale enhed for særlig kriminalitet, NSK.
Begge sider overvejer anke
Tarek Osman meddelte ved tirsdagens domsafsigelse, at han vil have betænkningstid med hensyn til, om han vil anke sin dom til Vestre Landsret.
På samme måde sagde specialanklager Jacob Gents fra politiets nationale enhed for særlig kriminalitet, NSK, at han nu vil overveje at anke dommen til landsretten, hvad angår spørgsmålet omkring fratagelse af statsborgerskabet.
- Jeg forstår godt, hvis anklageren sidder tilbage med en flad fornemmelse, siger Mette Thiesen.
Spørgetiden i Folketinget finder sted på onsdag fra klokken 13.00. Mette Thiesens paragraf 20-spørgsmål, som det hedder, har nummer 285 og kan ses her på Folketingets hjemmeside.
