Ansatte fortæller om råberi og skældud - direktør er ked af det

Medarbejderne beskriver et hårdt psykisk arbejdsmiljø med verbale overfusninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ifølge direktøren har man gjort meget for at forbedre arbejdsmiljøet siden.

De ansatte er utrygge. Direktøren taler nedsættende. Råber, at de ansatte er 'inkompetente og ikke forstår en skid', og 'at de ikke går op i deres ting'.

Arbejdslivet i Randers Bolig på Marsvej 1 i Randers beskrives som hård kost. Nedladende kommentarer, råberi og skæld ud sker flere gange om måneden. Det har stået på i over et år, fortæller flere medarbejdere til Arbejdstilsynet.

Det er særligt direktøren i Randers Bolig, Kenneth Taylor Hansen, der fører an for den hårde tone, mener de.

- Ansatte er blevet råbt ad, givet verbale overfusninger og skældt ud af direktøren, mens kolleger overværer dette. Der bliver råbt så højt ad ansatte, at det kan høres et stykke væk af andre kolleger, står der i det påbud, der er givet til Randers Bolig af Arbejdstilsynet.

Det viser en aktindsigt, TV2 Østjylland har fået i påbuddet.

Handlingerne er blot et lille udsnit af de oplevelser, ansatte har beskrevet. Sagen tog sin begyndelse i november 2023, da Arbejdstilsynet besøgte Randers Bolig. Et år senere har virksomheden fortsat et påbud om at sikre, der ikke finder krænkende handlinger sted.

Direktøren er ked af det og lover, der er blevet sat massive ressourcer ind for at forbedre arbejdsmiljøet. Det fortæller han til TV2 Østjylland.

Kender du mere til sagen?

Hvis du kender mere til sagen, kan du kontakte journalist Kathrine Emilie Kristensen på kakr@tv2oj.dk eller tippe os her.

Tip os

Hjertebanken og dårlig nattesøvn

8. november 2023 besøger Arbejdstilsynet Randers Bolig på Marsvej 1.

Virksomheden administrerer over 9000 boliger i Randers og omegnskommuner, og der arbejder i alt cirka 170 medarbejdere i virksomheden. 48 af dem har deres daglige gang på kontoret på Marsvej 1.

På det kontor konkluderer Arbejdstilsynet, at der er et hårdt psykisk arbejdsmiljø med en lunefuld direktør, der kommer med nedladende og sårende kommentarer, råber og skælder ud.

Besøget og de opfølgende møder får Arbejdstilsynet til at give Randers Bolig et påbud om at undersøge, om 'der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden. Undersøgelsen skal gøre det muligt at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.'

Også den undersøgelse, lavet af Human House, beskriver et arbejdsmiljø med hårde episoder, hvor ansatte blandt andet får at vide, de skal tage sig sammen, man bliver ignoreret, og der bliver rystet på hovedet og rullet med øjnene, når man siger noget.

Sagen beskriver også, at nogen har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Ifølge Arbejdstilsynet handler det om, at direktøren er kommet med upassende bemærkninger om påklædning, udseende og krop. Bemærkninger, der har ført til en følelse af skam og en knude i maven, ved den eller de ansatte, der har oplevet det.

Uddrag af Arbejdstilsynets påbud.

Konsekvenserne af det hårde miljø er ifølge nogle af de ansatte, at det fylder i tankerne og påvirker deres nattesøvn. Nogle fortæller også, at de oplever hjertebanken og har en følelse af at være utilstrækkelig.

En række medarbejdere har oplevet det på egen krop. Andre har været vidner til skæld ud og overfusninger. Fælles er, de alle beskriver, at det påvirker dem.

Og det er langt fra sådan, man skal have det, når man arbejder i Randers Bolig, lyder det fra direktøren, Kenneth Taylor Hansen.

- Det er jeg uendeligt meget ked af. Vi skal ikke have medarbejdere, der har det skidt med at gå på arbejde, og vi skal heller ikke have medarbejdere, som har det skidt i privatlivet på grund af arbejdet. Det er netop årsagen til, at vi har sat massivt ind med alle ressourcer, vi overhovedet kan kaste ind i det her for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø i Randers Bolig, siger han.

Uddrag af rapporten

I rapporten fra Human House, står der følgende som eksempler på krænkende handlinger fra dele af chefgruppen:

  • At der bliver rystet på hovedet, når man siger noget

  • At man blander sig og vil bestemme over andres ansvarsområder

  • At der tales med hævet stemme

  • At der bruges et voldsomt kropssprog med fagter

  • At sproget er kontant, hvor der tales i bydeform

  • At man bliver ignoreret, hvor man fx ikke bliver talt til, hvis man som medarbejder har været uenig med en chef

  • At man nedvurderes på baggrund af rolle eller uddannelsesniveau gennem nedladende udtalelser

  • At blive rørt på skulderen i en utryg relation

  • At udtalelser fra medarbejdere refereres til andre medarbejdere, hvor ordene er fordrejet

  • At der gentagen stilles spørgsmålstegn ved, hvad man som medarbejdere fortæller, uden at have tillid hertil

  • At man afviser at lytte til medarbejderes oplevelse af en situation

  • At man får at vide, at ens kollegaer gør det bedre end en selv med begrundelse i forhold, som vedrører personlige faktorer

  • At man kan få en mail, hvor man bliver bedt om at komme ind på kontoret, hvor man så bliver kritiseret for sit arbejde og får at vide, hvilke fejl man har lavet uden at det overvejes, hvordan feedbacken bliver givet

  • At man på mail får at vide, at man er 'inkompetent' eller at man 'skal tage sig sammen'

  • At man får kritiske kommentarer vedrørende udførslen af ens rolle

På baggrund af rapporten og høringssvar påbyder Arbejdstilsynet 3. september 2024 Randers Bolig om, at 'arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så krænkende handlinger ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt, i forbindelse med arbejdet i Randers Bolig'.

- Vi vurderer derfor samlet, at arbejdet i Randers Bolig udsætter ansatte for en sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af problemer med krænkende handlinger øger ansattes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som for eksempel angst, depression og hjertekarsygdomme samt for i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), står der i påbuddet.

Uddrag af Human House rapport.

Ked af det og overrasket

Ifølge direktør i Randers Bolig, Kenneth Taylor Hansen, så kom Arbejdstilsynets konklusioner fuldstændig bag på ham og resten af virksomheden.

- For det første var vi overraskede, og vi er selvfølgelig, rigtig kede af det. Det ligger i vores DNA som virksomhed, at vi gerne vil have, at alle har det godt. Vi lever af, at folk har et godt og trygt hjem, og det ønsker vi også, vores medarbejdere skal have i virksomheden, siger han.

Direktøren var overrasket over, de ansattes oplevelse.

Ifølge direktøren skal noget af forklaringen findes i, at der i 2023 blev implementeret et nyt IT-system i virksomheden. Det har givet ekstra travlhed og sværere arbejdsvilkår, der kan have presset medarbejderne, som derfor har givet udtryk for et særdeles negativt arbejdsmiljø til Arbejdstilsynet.

Uddrag fra Arbejdstilsynets påbud.

Men du er selv en stor del af det problem, medarbejderne beskriver. Hvad siger du til det?

- Jeg er selvfølgelig klar over, at det er et øjebliksbillede, man giver i det øjeblik, man sidder i den situation, og så giver man udtryk for nogle holdninger. Jeg kan sige, jeg er helt overbevist om, at det ikke er den generelle holdning blandt vores medarbejdere i virksomheden, der bliver fremstillet af dig her, siger Kenneth Taylor Hansen.

Er der nogle, der lyver, eller hvordan kommer det dertil, at du beskrives sådan?

- Det er ikke et spørgsmål om at lyve, det er et spørgsmål om, at man står i en situation, hvor man føler sig presset, så får man fremstillet den oplevelse af en situation, man selv har. Det er sådan set ligegyldigt, hvad der reelt er sket, det er jo den oplevelse, nogle enkelte medarbejdere i vores virksomhed har haft.

På kontoret på Marsvej 1 har flere ansatte berettet om et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Men har du gjort de ting, der beskrives?

- Der er ingen her i Randers Bolig, der er blevet råbt af på noget som helst tidspunkt, siger Kenneth Taylor og uddyber i forhold til de andre kritikpunkter:

- Det er i hvert fald et meget unuanceret billede af virkeligheden. Det betyder ikke, at vi negligerer det. Vi har nogle udfordringer i virksomheden, og vi har som samlet chefgruppe arbejdet systematisk med, at vi får en mere anerkendende ledelsesstil i forhold til vores medarbejdere.

Vi var simpelthen ikke opmærksomme på tingenes tilstand, og vi må erkende, at vi ikke har haft det fornødne fokus på det psykiske arbejdsmiljø
Kenneth Taylor Hansen, direktør, Randers Bolig

Gjort meget

Ifølge Kenneth Taylor Hansen, så har han selv og resten af ledelsesgruppen taget det granalvorligt, at medarbejderne, også selvom man ikke har kunnet genkende alle beskrivelserne, har haft de oplevelser.

- Da vi blev bevidst om tingene for et års tid siden, skred vi straks til handling, fortæller han.

Direktøren fortæller, at der blandt andet er blevet holdt møder i arbejdsmiljøorganisationen hver 14. dag, at man har lavet en handlingsplan og en krænkelsespolitik, og at der er afholdt workshops i ledelsesgruppen, hvor fokus har været anerkendende ledelse og involvering af medarbejderne.

Initiativer, der også har forbedret arbejdsmiljøet i virksomheden, ifølge Kenneth Taylor Hansen og Human House, der står bag rapporten om virksomhedens arbejdsmiljø. Her konkluderer man, at flere ansatte nu beskriver et godt psykisk arbejdsmiljø, og at direktøren viser interesse i, at medarbejderne har det godt, og at trivslen er i fokus.

Hvorfor skulle der et påbud fra Arbejdstilsynet til, for at I gjorde noget ved situationen?

- Det skulle der, fordi vi ikke var opmærksomme på situationen. Det er selvfølgelig vores fejl. Vi var simpelthen ikke opmærksomme på tingenes tilstand, og vi må erkende, at vi ikke har haft det fornødne fokus på det psykiske arbejdsmiljø, men det har vi fået nu og har haft det sidste år, og det har vi opnået rigtig gode resultater med, siger Kenneth Taylor Hansen.

Direktøren er begyndt at gå rundt at sige god morgen, hvilket omtales som positivt
Uddrag fra rapport fra Human House

Det er formanden for HK Privat i Østjylland, Tina Bjerre Tørring, enig i.

- Vi ved godt, at der har været problemer med arbejdsmiljøet, og vi er også i dialog med tillidsrepræsentanten. Indtrykket er, at man er i gang med at gøre noget, men det er ikke noget, man løser fra den ene dag til den anden, siger hun.

Hun fortæller, at det er en sag HK Østjylland holder øje med, og at man samtidig står klar til at hjælpe.

- Vi har tiltro til, at det kan løses ved den gode dialog og ved hjælp udefra, siger hun.

Fuld tillid til direktøren

Bestyrelsen i Randers Bolig er blevet orienteret om sagen løbende, siden Randers Bolig fik besøg af Arbejdstilsynet for cirka et år siden.

- Det kom meget bag på mig, at der overhovedet var problemer. Vi ønsker selvfølgelig som bestyrelse, at personalet har det godt og trives på arbejdspladsen. Vi havde ingen indikationer overhovedet på de her ting, siger bestyrelsesformand i Randers Bolig, Jan Guldmann.

Han fortæller ligeledes, at man har haft det på dagsordenen ved hvert eneste bestyrelsesmøde siden, og at man sammen med virksomheden har fundet initiativer til at forbedre arbejdsmiljøet. Det er også bestyrelsens oplevelse, at det går bedre.

- Vi har givet vores direktør opbakning til det her arbejde, og vi er glade for de resultater, der er kommet ud af det, siger Jan Guldmann og tilføjer:

- Som vi hører og læser det, så giver medarbejderne udtryk for, det er en helt anden arbejdsplads, end det var for et år siden, hvor de eksempler kom frem. Vi har hele tiden sagt, det er ikke et spørgsmål om, om det er en eller fem, der har oplevet noget forkert. Bare det er en, er det en for meget.

Jan Guldmann understreger, at på trods af de episoder, der er nævnt fra Arbejdstilsynet, så har man fortsat fuld tillid til direktøren.

- Vi har fuld tillid til vores direktør. Jeg har haft flere samtaler med Kenneth omkring situationen, og jeg føler mig bestyrket i, at den måde nogen har opfattet, at man har udtrykt sig eller ageret, det vil ikke komme til at ske i dag eller fremover, siger Jan Guldmann.

Både direktør, Kenneth Taylor Hansen, og bestyrelsesformand i Randers Bolig, Jan Guldmann, understreger, at man har en klar forventning om, at påbuddet fjernes efter 9. december, hvor man skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, hvordan man har efterkommet påbuddet.

Kort nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Tilpas dit samtykke til cookies her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm vimeo.com
_cfuvid vimeo.com
AWSALB Amazon Web Services
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
AWSALBCORS Amazon Web Services
bcookie LinkedIn
beyondwords no-domain
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
pusherTransportTLS no-domain
remote_sid youtube.com

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_clsk tv2ostjylland.dk
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
bugsnag-anonymous-id no-domain
userId tv2ostjylland.dk
vuid vimeo.com

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
_ga Google
_ga_LVEFKMG087 Google
_ga_VNYPEBL4PG Google
li_alerts LinkedIn
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tv2ostjylland.dk
CookieConsent tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
frequencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
oj_ovp_session oj.tv2reg.stream
PHPSESSID recruit.hr-on.com
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyCategoryV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
recencyLastVisitV2 tv2ostjylland.dk
SRVNAME oj.tv2reg.stream
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
tv2_ostjylland_session tv2ostjylland.dk
tv2reg_cookie_consent tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitedPagesV2 tv2ostjylland.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2ostjylland.dk
XSRF-TOKEN oj.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN tv2ostjylland.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google