Enorm ekstraregning for nyt stadion skal granskes

Den samlede pris for byggeriet nærmer sig nu en milliard kroner.

Udgivet

Der bliver nu sat gang i en uafhængig undersøgelse af hele forløbet omkring stadion-projektet i Aarhus, hvor budgettet er skredet med adskillige millioner kroner.

Det oplyser rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad.

- Vi skal have fuld klarhed over den her sag. Hvem vidste hvad hvornår, og hvorfor fik den politiske styregruppe og byrådet først så sent et ordentligt indblik i økonomien. Vi er mange, der er stærkt utilfredse med processen, og vi skylder borgerne i Aarhus at få alle kort på bordet, siger Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelelse fra Kultur og Borgerservice.

Prisen nærmer sig en milliard

Rådmandens afdeling har overtaget det administrative ansvar for Kongelundsprojektet 1. august i år, og i den forbindelse satte rådmanden straks gang i en gennemgang af projektet.

Den viste, at stadion på nuværende tidspunkt er blevet en kvart milliard dyrere end tidligere antaget.

Det står i skærende kontrast til den forventede overskridelse på 60 millioner kroner, som rådmanden og den politiske styregruppe blev præsenteret for på et powerpoint-slide i juni.

Den samlede pris for byggeriet nærmer sig nu en milliard kroner.

Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice vil nu tage kontakt til relevante firmaer, så undersøgelsen kan blive sat i gang hurtigst muligt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her