33.000 følger med i Julies julepyntning

I mange hjem står der en kasse med julepynt på loftet, som tages i brug år efter år. Sådan er det ikke hjemme ved Julie Lyck.

Udgivet Opdateret
34-årige Julie Lyck har været influencer i 10 år.

Afdæmpede, lette og naturlige farver. 

Det er årets kriterie for, hvilken julepynt der må finde vej ind i Julie Lycks hjem i Aarhus. Men sådan har det ikke altid været.

Kriteriet for, hvad der er pænt julepynt i Julies verden, ændrer sig nemlig hvert år. 

- Hvis man går ti år tilbage, ville der være meget pang-lyserød julepynt herhjemme, hvor det nu er mere naturlige materialer, jeg bruger, siger hun.

Julie Lyck er influencer og deler ud af sit liv, hjem og tøj på Instagram til sine 33.000 følgere. Derfor har det også betydning, at årets julepynt skal se godt ud på billeder.

- Jeg bliver inspireret af det julepynt, jeg ser på Instagram, siger hun.

- For nogle år siden ville jeg hade at have sådan nogle træfigurer i mit hjem. Nu synes jeg det er noget af det fineste, siger Julie Lyck.

Køber nyt hvert år

Med en skiftende smag, der ofte følger tidens trends, er det svært at genbruge julepynten år efter år.

- De her julekugler købte jeg sidste år, men jeg synes ikke lige, de passer ind i år, siger Julie Lyck.

Og det er vigtigt for hende, at julepynten ser rigtig ud. Når hun skal holde julefrokost for sine veninder, er det nøje planlagt hvilke tallerkener, servietter og pynt, der kommer på bordet. 

- Jeg vil gerne udstråle, at det er en pæn jul, siger hun.

Bruger ikke arvestykker 

- Jeg elsker jul, så der er ikke nogen jul uden pynt, understreger Julie Lyck.

Som mange andre forbinder hun også julen med noget nostalgisk og med mange gode minder.

Hun har derfor gemt et gammelt julestel, som hendes mormors kusine har malet, fordi hun så havde tænkt sig at finde det frem, når hun en dag selv fik børn.

Det har hun fået nu, men de gamle rød- og grønmalede kopper finder ikke vej til årets julebord.  

- Jeg synes ikke lige, det passer ind, siger hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her