600 studerende klager over eksamener
Næsten 600 medicinstuderende er utilfredse med, at de skal møde fysisk op til eksamener i januar. Ledelsen på Aarhus Universitet fastholder beslutningen trods høje smittetal.
I et brev til Aarhus Universitet klager 583 medicinstuderende på tværs af adskillige semestre over, at de i januar skal møde fysisk op til eksamener.
Det sker som svar til det sundhedsvidenskabelige fakultet, Healths, beslutning om, at mange eksamener uden hjælpemidler fortsat skal ske i universitetets lokaler og ikke online.
En af de klagende studerende er Jonathan Fibiger Azulay, der i klagen repræsenterer de medicinstuderende på femte semester.
Han havde gerne set, at flere eksamener var blevet afholdt online, sådan som man gjorde det tidligere i pandemien.
- Undervisningsministeriet har opfordret til, at eksamenerne bør afholdes online, hvor det er praktisk muligt. Vi mener, at vores eksamener uden hjælpemidler er praktisk mulige at afholde online – det har vi i hvert fald gjort i flere semestre.
- Så vi er uenige i, at de ikke afholdes sådan denne vinter med de her meget, meget høje smittetal, vi ser for tiden, siger Jonathan Fibiger Azulay til TV2 ØSTJYLLAND.
Hvis jeg slæber corona med til mine kolleger og særligt patienterne, kan det have alvorlige konsekvenser.
Ingen hjælpemidler
De danske smittetal er eksploderet i de seneste uger, i takt med at den nye og mere smitsomme coronavariant, omikron, er buldret frem. Således har man tre gange inden for kort tid set mere end 20.000 dagligt smittede.
Jonathan Fibiger Azulay medgiver, at en eksamen derhjemme de facto er en eksamen med hjælpemidler, men mener, at der kunne tages højde for det.
- Vi har set mange måder at gøre det på. Man kunne eksempelvis skære ned på tiden, siger han.
I Healths ledelse vurderer man det dog anderledes. Her lægges der stor vægt på, at Aarhus Universitet har et ansvar for, at deres medicinstuderende er klar, når de kommer ud og skal stå i pressede situationer.
Eksamener uden hjælpemidler er beskrevet i uddannelsens studieordning, og den skal så vidt muligt følges, lyder det.
- På medicin er mange eksamener uden hjælpemidler, og det er for at sikre, at de studerende har den nødvendige paratviden. De eksamener kan være svære at omlægge til online. Retningslinjerne er, at vi skal omlægge, hvor det er hensigtsmæssigt eller praktisk muligt, siger prodekan på Health, Lise Wogensen Bach.
Og det mener I ikke, det er med hensyn til eksamenerne uden hjælpemidler?
- Nej, det mener vi faktisk ikke. Vi kan ikke udprøve de samme ting i de to eksamensformer, siger Lise Wogensen Bach til TV2 ØSTJYLLAND.
Eksamen er et krav og en af de vigtigste ting ved en uddannelse.
Kan smitte patienter
En del af de studerende er enten selv sårbare eller har pårørende, der er det. En stor del af dem har derudover studiejobs i sundhedsvæsnet, hvor de kommer i kontakt med ikke bare frontpersonale, men også syge eller svage patienter. Patienter, der vil kunne blive alvorligt syge af at få coronavirus.
Tankerne om ansvaret for ikke at smitte andre fylder meget for Jonathan Fibiger Azulay.
- Jeg tror, at corona berører os rigtig meget, fordi mange af os arbejder ude på hospitalerne og ude i lægepraksisser, hvor vi er med til at opretholde det beredskab, som sundhedsvæsnet fungerer på.
- Hvis jeg slæber corona med til mine kolleger og særligt patienterne, kan det have alvorlige konsekvenser. Det fylder meget for mig, at jeg skal forsøge ikke at smitte andre, siger han.
Prodekan Lise Wogensen Bach medgiver, at det er en særlig situation, de medicinstuderende kan stå i.
- Men vores kerneaktivitet som universitet er at tage os af de curriculære (uddannelsesmæssige, red.) aktiviteter og at levere veluddannede studerende til det omgivende samfund – også under krisetid.
- Eksamen er et krav og en af de vigtigste ting ved en uddannelse. Det er også blandt andet derfor, at vi fastholder det, for de ydre omstændigheder ligger der jo altid, siger hun.
Læs også:
Omend en digital omlægning vil kunne føre til lettere eksamener, mener Jonathan Fibiger Azulay ikke, at det vil have nogen betydning for hans og hans medstuderendes faglige kompetencer.
- Jeg stoler grundlæggende på, at universitetet lægger de krav, der gør, at vi bliver de læger, vi skal. Jeg frygter dog ikke, at ændrede eksamener betyder, at universitetet ikke kan stille krav, som sikrer, at vi bliver dygtige nok, siger han.
- Og så vil jeg også lige understrege, at vi altså har læst et helt semester op til det her. En omlægning vil ikke betyde store ændringer for hverken min oplæsning eller indlæring i løbet af semesteret. Det har stået på i fire måneder, og det fortsætter ufortrødent, slår han fast.
Vi hører selvfølgelig efter, hvad der foregår i samfundet og med smittetallene.
Holder øje med smittetal
De studerendes klage blev indsendt kort før jul, og knap en uge senere holdt semesterrepræsentanterne møde med Health-ledelsen - på en videoforbindelse. Her fik de studerende mulighed for at uddybe deres bekymringer, og fakultetsledelsen kunne forklare deres valg.
Mødet ændrede således ikke på eksamensplanerne for de studerende.
Spørgsmålet er nu, hvad der kommer til at ske i resten af januar, der er højsæson for eksamener. Der er set høje smittetal i jule- og nytårsdagene, og eksperter spår, at de kan blive endnu højere i januar, når grundskoler, uddannelser og arbejdspladser igen samler folk på kryds og tværs.
Læs også:
Lise Wogensen Bach, vi har for nylig haft flere dage med flere end 20.000 smittede. Kan smittetallene blive for høje til at fortsætte eksamenerne?
- Vi hører selvfølgelig efter, hvad der foregår i samfundet og med smittetallene. Det kan være, at Aarhus Kommune pludselig flyver afsted i smittetallene for de 20-29-årige, og så vil vi selvfølgelig lytte og genoverveje situationen, siger prodekanen.
