Danskerne frygter for økonomien – særligt én ting bekymrer
Sidst i artiklen giver ekspert gode råd til at styre frygten.
Højere inflation og stigende priser i supermarkedet har for alvor sat sig i vores bevidsthed.
Og blandt en lang række danskere skaber det frygt for, at det kommende år vil blive et økonomisk udfordrende et af slagsen.
Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdernes Landsbank.
Danskerne er på en række parametre nervøse for deres økonomi i 2025, og den vigtigste faktor for denne utryghed skyldes, hvis pengene – igen – bliver mindre værd.
Ingen går fri af høj inflation. Den sidder stadig i maven på rigtig mange danskere
Næsten hver anden dansker svarer nemlig i undersøgelsen, at de frygter, at inflationen blusser op igen i 2025.
47 procent er enten "meget enige" eller "enige" i denne forudsigelse. På den anden side er blot 14 procent af de adspurgte uenige i, at inflationen vil stige.
Ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, er der faktisk grundlag for halvdelen af danskernes bekymringer.
- Vi forventer en højere inflation næste år, men ikke så alarmerende høj som i 2022, siger han til TV 2.
I runde tal går vi ud af 2024 med en inflation på omkring 1,5 procent. Denne kan nemt stige mellem 2,5 til 3 procent – og måske endda ramme 3,5 procent i 2025, lyder forudsigelsen.
Hvad er inflation?
Som regel opgøres inflationen som en årlig stigning i forbrugerpriserne. Hvis inflationen eksempelvis er på 2 procent i december, er priserne altså 2 procent højere, end de var for et år siden.
Inflation er en vedvarende stigning i det almindelige prisniveau.
Det betyder med andre ord, at prisen på varer og tjenester generelt set stiger, så pengene bliver mindre værd.
Den modsatte udvikling, hvor pengene bliver mere værd, kaldes deflation. Både inflation og deflation kan, hvis de er særligt høje, have store økonomiske konsekvenser for samfundet.
Et enormt slag
Inflationen i Danmark toppede i oktober 2022, hvor den ramte 10,1 procent.
Dette niveau er vi ifølge cheføkonomen meget langt fra at nå i 2025, men sporene for to år siden skræmmer.
- Stigningen i inflationen i 2022 har virkelig sat sig i os. Det gav et enormt slag til alle danskere, forklarer Jeppe Juul Borre.
Inflationen i Danmark
Grafen viser forbrugerprisindekset sammenlignet med samme måned året før.
Dansk økonomi er overordnet set i rigtig god form på tærsklen til det nye år.
De fleste danskere har fået pæne lønstigninger og i kombination med en lav inflation i 2024, har mange genvundet en stor del af den købekraft, som vi tabte i 2022.
Læg dertil en historisk høj beskæftigelse, hvor i alt 24.000 flere kom i arbejde i 2024.
På trods af de gode økonomiske takter så er privatforbruget ikke for alvor kommet ind i solid gænge igen i løbet af 2024, forklarer Jeppe Juul Borre.
Og søgemaskiner afslører, at danskerne googler ordet ”inflation” dobbelt så meget som sammenlignet med før inflationens himmelflugt i 2022.
- Ingen går fri af høj inflation. Den sidder stadig i maven på rigtig mange danskere, mener cheføkonom fra Arbejdernes Landsbank.
Trump skaber usikkerhed
Undersøgelsen viser også, at 70 procent af danskerne mener, at de kan købe mindre for deres indkomst end før inflationskrisen.
Derfor er prisen altafgørende, når danskerne køber ind.
På en suveræn førsteplads svarer hele 67 procent, at prisen er det vigtigste, når de handler. Dernæst kommer hensynet til kvalitet.
Renterne er en anden faktor, der kan give grund til bekymring.
Knap halvdelen af danskerne, 47 procent, forventer enten uændrede eller højere renter end ved udgangen af 2024 – på trods af at eksperter over en bred kam er enige om, at renterne vil falde i løbet af 2025.
Endelig spiller det amerikanske præsidentvalg også ind i danskernes syn på økonomien. Valget af Donald Trump har gjort danskerne mere bekymrede for økonomien – både på nationalt plan og i privaten.
52 procent svarer, at de enten er "lidt mere bekymret" eller "meget bekymret" for dansk økonomi efter valget af ekspræsidenten, mens tallet er 31 procent, når det gælder privatøkonomien.
Hjernen spiller os et puds
Men hvorfor er danskerne egentlig så bekymrede for finanserne, når det op til nytårsskiftet faktisk går ganske fint for økonomien herhjemme?
Ifølge hjerneforsker og forfatter Jon Sigurd Wegener giver det rigtig god mening, at danskerne frygter stigende inflation og højere renter.
Svaret skal findes i vores hjerner.
- Det handler i bund og grund om følelsen af magtesløshed, og det gør os angst. Som andre dyr er mennesket indrettet sådan, at vi overestimerer trusler, siger Jon Sigurd Wegener til TV 2.
Den stærkeste følelse, som et menneske besidder, er modviljen for at dø – den såkaldte tabsaversion.
Menneskets hjerne er nemlig indrettet sådan, at den automatisk vil forhindre os i at dø, og derfor underestimerer den samtidig hvor godt, det kan forventes at gå, lyder det.
- Vores hjerner kan ikke adskille økonomi fra krig og klimakriser. Det giver en uforudsigelighed, som gør, at fremtiden virker risikabel. Det kan vi virkelige ikke lide, forklarer Jon Sigurd Wegener.
Aktivering af urinstinktet
Det er kun to år siden, danskerne gennemlevede den tårnhøje inflation, og ifølge Jon Sigurd Wegener kan hjernen opleve dette som et traume.
Da det er et grundvilkår at være bange, stoler mennesker mest på information, der kan true os.
For vores urinstinkt tilsiger os, at vi ikke skal dø.
- Når vi bliver truet på vores økonomi, som vi er magtesløse over for, så sætter det gang i urinstinktet, og den angst kan man ikke styre, siger Jon Sigurd Wegener.
Angsten for at ens økonomi skal gå rabundus, kan over tid sætte sig som en frygt i kroppen, hvilket på den lange bane vil medføre et forhøjet stressniveau og sygdom.
Men den gode nyhed fra hjerneforskeren er, at vi rent faktisk kan forsøge at gøre noget ved tankerne omkring de økonomiske udfordringer.
Jon Sigurd Wegener kommer herunder med fire gode råd til, hvordan de dystre tanker holdes i skak.
Bliv klogere på økonomien
Det vil hjælpe, hvis man kender til økonomiske forhold og forstår de mekanismer, som økonomien er bestemt af.
Eksempelvis har økonomien gennem historien vist sig at være ganske stabil over tid. Og mere stabil, end de fleste frygter.
Tal med andre om din situation
Det hjælper også at tale med andre mennesker omkring ens frygt – ikke mindst for økonomien.
Dermed kan man forhåbentlig undgå at brænde inde med en knugende fornemmelse i maven.
Motioner og kom ud i naturen
En hjælp kan være at få motioneret og gå en tur i naturen.
Øget fysisk aktivitet kan være med til at skabe ro i sindet og skabe mindfulness.
Invester i aktier og obligationer
Det fjerde og sidste råd kræver et vist økonomisk råderum.
Hvis man har lidt penge mellem hænderne, kan det en god idé at investere i aktier eller obligationer.
De har historisk set givet et stort afkast over tid.
