Anholdt med våben i bilen - havde selv ringet efter politiet

En 26-årig ringede til politiet og spurgte om hjælp til at fjerne tre personer fra hans lejlighed. Men så fandt politiet våben i hans bil.

Udgivet Opdateret
(Arkivbillede) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Torsdag kl. 18.39 kontaktede en 26-årig mand Østjyllands Politi og bad om hjælp til at få tre personer ud af sin lejlighed i Viby.

En patrulje kørte hurtigt til stedet, men da de kom ud til adressen, var der ikke nogen hjemme.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den 26-årige kom kort tid efter tilbage til adressen i sin bil. I den fik betjentene øje på et jernrør og besluttede sig for at se lidt nærmere på bilen.

Ifølge Østjyllands Politi fandt betjentene derefter også en brødkniv og et større kontantbeløb.

De tre mænd, som den 26-åriges henvendelse havde handlet om, var angiveligt ikke at se i lejligheden.

Den 26-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven og knivloven.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her