Antændte bilbrand og forsvandt: Nu leder politiet efter brandskadet mand

Politiet leder nu efter manden, der sandsynligvis er blevet skadet af branden.

Udgivet Opdateret
Da politiet og brandvæsenet kom frem, stod bilen i flammer på en parkeringsplads på Matildelundsvej i Viby.

Natten til fredag modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om en bilbrand i Viby klokken 01.10.

Da politiet og brandvæsenet nåede frem, stod en bil i flammer på en parkeringsplads på Matildelundsvej i Viby.

Vi er ret sikre på, at manden må være mærket af forbrændinger.
Jakob Christiansen, Østjyllands Politi

- Vidner fortæller, at de har set en mand stå og antænde bilen. Tekniske undersøger viser, at det har været en voldsom brand, fortæller kommunikationsrådgiver ved Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Herefter er manden eftersigende kørt væk fra stedet.

På selve bilen var der tegn på en mindre eksplosion i forbindelse med branden.

Politiet fandt desuden noget afbrændt tøj i et buskads og en række genstande, der indikerer, at branden blev påsat.

Nattens bilbrand fandt sted på Matildelundsvej i Viby.

Politiet søger vidner

Østjyllands Politi vil meget gerne i kontakt med folk, der kan have oplysninger i sagen eller kendskab til en mand, der pludseligt har fået brandskader.

- Vi har nogle gode spor at gå efter, og vi er ret sikre på, at manden må være mærket af forbrændinger, fortæller Jakob Christiansen.

I 2019 har der været langt flere bilbrande i Aarhus-området. Her ses et billede, der er taget i september, fra en parkeringsplads i Trige.  / Foto: Christian Dahlerup

Ikke første gang

I det seneste år har der været en lang række påsatte brande i Aarhus-området.

Tal fra Østjyllands Politi viser, at de fra 1. juni til 30. september 2019 har registreret 59 bilbrande i politikredsen, sammenlignet med 36 i samme periode sidste år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her