Babyboom i byerne: 229 nyfødte i et sogn – nul i 15 andre
En gennemgang af fødselstallene fra de østjyske sogne viser, at mens nogle sogne får børn som aldrig før, så er der andre, hvor storken aldrig lander
I århundreder har domkirkeklokkerne i Aarhus holdt styr på tiden, men de seneste år er de hver fredag blevet akkompagneret af både babygrin og -skrål.
- Mailboksen er blevet fyldt med henvendelser om babysalmesang, og jeg har simpelthen måtte sende flere mails ud om, at de må komme på venteliste, siger Tina Brixtofte Andersen, som er sognepræst ved Aarhus Domkirke.
Arrangementets popularitet skyldes blandt andet, at der bliver født rekordmange babyer i sognet. Sidste år blev det til hele 229 af slagsen – det højeste antal i ti år og det højeste tal blandt samtlige østjyske sogne sidste år.
Frederik Toft er en af de 229 babyer, der blev født sidste år i Aarhus Domsogn, og hans moder nyder barselslivet i en by med mange muligheder.
- Det er helt klart en fordel, at der er så mange forskellige aktiviteter, man kan gå til. Babysalmesang, svømning, så triller man lige ned i byen og får en kop kaffe og mødes med mødregruppen og går rundt og ser på butikker, siger Ditte Bang Jørgensen og fortsætter:
- Jeg tror ikke, at vi havde lavet så meget, hvis vi havde boet uden for Aarhus.
Nul børn i Gjesing
Helt anderledes ser det ud i Gjesing på Norddjurs. Der plejer at blive født mellem fire og ni børn i sognet, men sidste år var tallet nul. Noget, som de også mærker i kirken.
- Vi kan selvfølgelig mærke det på, at der ikke er så mange dåb, det giver sig selv. Vi kan selvfølgelig også mærke det på, hvis der kommer færre til vores familie- og børnegudstjenester, siger sognepræst Charlotte Johansen.
Sidste år var det en enkelt barnedåb i kirken, men det var dog med en familie, der ikke boede i sognet.
I Gjesing Sogn bor der 633 mennesker i forskellige aldersgrupper, og udviklingen ærgrer en af de lokale borgere:
- Byen dør ligeså stille ud. Det tror jeg. Der har da været tilflyttere - også med børn - og så bor de her i et halvt år, så vil de herfra igen, lyder det knapt så optimistisk fra Jens Jensen.
Landsbyen har hverken forretninger, børnehaver eller skoler, men sognepræsten mener stadig, at Gjesing har sit at byde på.
Byen dør ligeså stille ud. Det tror jeg. Der har da været tilflyttere - også med børn - og så bor de her i et halvt år, så vil de herfra igen.
- Der er et rigtig godt sammenhold i de små landsbyer. Vi oplever det f.eks. i kirken til vores fastelavnsgudstjeneste, hvor der kommer børn i alle aldre. De voksne og bedsteforældrene kommer også, siger Charlotte Johansen.
Hun kunne godt ønske sig, at det kunne blive nemmere for unge familier at låne penge i banken til et billigt hus i sognet.
- Unge familier vil jo gerne ud og købe et billigt hus - og det kan man sagtens få i Gjesing - men hvis bankerne ikke er villige til at yde dem et lån, så man kan sætte huset i stand, eller så man overhovedet har råd til at købe huset i første instans, så bliver det svært. Og der synes jeg godt, vi kunne have brug for lidt hjælp, siger hun.
Ikke teenagere i centrum
Det er dog sjældent, at præsterne ved Aarhus Domkirke også konfirmerer de børn, som de døber.
Jeg er selv opvokset i Hjørring, en lille by i Nordjylland, og jeg kunne rigtig godt lide, at man kunne cykle til skole og badminton
- Der er mindre lejligheder, hvor der flytter en ungt par ind og de får typisk et eller to børn, og når så de begynder at orientere sig efter skolevalg, eller hvor de kan købe hus henne, så flytter de ud af byen, siger Tina Brixtofte Andersen.
Selvom Ditte Bang Jørgensen er glad for barselslivet i Aarhus, regner hun ikke med, at hendes søn på et halvt år får hele sin opvækst i centrum af Aarhus.
- Jeg er selv opvokset i Hjørring, en lille by i Nordjylland, og jeg kunne rigtig godt lide, at man kunne cykle til skole og badminton. Sådan vil vi også gerne have, at han skal vokse op, så det er lidt mere lokalt eller småt.
