75 år efter flugtkongen gravede sig ud med nål, teske og skovl, er der kommet nye oplysninger
Med viljestyrke, fantasi og tålmodighed lykkedes det i 1949 Carl August Lorentzen at gennemføre danmarkshistoriens mest spektakulære fangeflugt.
”Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej!”
I ordenes bogstaveligste forstand.
Denne ikoniske sætning mødte fængselsbetjentene 23. december 1949 på et skilt i en tom celle i Horsens Statsfængsel.
Her burde de have mødt fange nummer S-36, Carl August Lorentzen, der ellers sad inde for tyveri, men på dét tidspunkt var han over alle bjerge.
Citatet var en fræk julehilsen til fængselsbetjentene, og det er blevet synonym med Carl August Lorentzen, selvom det stammer fra den britiske digter George Herbert.
I løbet af 11 måneder op til lillejuleaften var det lykkedes ham at grave sig vej ud via en 18 meter lang tunnel, der blev rekonstrueret og åbnet for offentligheden i 2017.
I forbindelse med 75-året for flugten har Fængselsmuseet i Horsens sat ekstra fokus på udbryderkongen, og i den forbindelse har museet også fundet nye oplysninger.
- Det er danmarkshistoriens mest spektakulære flugt. Det her med at kunne udtænke det, udføre det og holde modet oppe, siger afdelingsleder og historiker ved Fængselsmuseet Anne Katrine Nagel Christensen.
En lang proces
Det var ikke kun som flugtfange, at han havde bevist, at han kunne, hvad han ville, så længe han havde viljen.
Han havde nemlig tidligere formået at bryde ind i en pengeskab, som producenten ellers havde pralet af var indbrudssikret.
Også her efterlod han sig en fræk provokation i form af en seddel med den ordene "Han ku'".
Med udsigten til 20 års fængsel begyndte Carl August Lorentzen i januar 1949 at planlægge sin vej ud i friheden.
Han fandt ud af, at han kunne fjerne bagbeklædningen i et lille 30 gange 40 centimeter skab i sin isolationscelle.
Med en stoppenål sat på et skæfte og en solid portion tålmodighed begyndte han møjsommeligt at skrabe fugerne mellem murstenene ud.
Han vidste, at der bag den 65 centimeter tykke mur gemte sig et hulrum under en trappe, fordi en fange tyve år forinden også havde forsøgt at flygte fra cellen.
Murstenene knuste han og skyllede ud i toilettet.
Lavede nøgle af teske
Med snilde fik han fjernet et trappetrin.
Og med en nøgle, han selv havde lavet af en teske, fik han skaffet sig adgang til et loftrum, hvor han fandt en skovl, en rive og lygter.
I august 1949 begyndte han så at grave en 18 meter lang tunnel 2,5 meter under jorden.
Det kolde arbejde gav ham en lungebetændelse, og han havde i mellemtiden tabt sig 25 kilo.
Lægerne ville flytte ham til en sygeafdeling netop 23. december.
Så fik han travlt.
Hvis det skulle være, vidste han, at han måtte han nå så langt, han kunne.
Da han var under fængselsgården og inspektørboligen, kom han 20. december igennem soklen med kampesten.
Det var først klokken 4 natten mellem 22. og 23. december, at han tog sig mod til at gå op gennem hullet i inspektørboligen, springe over muren og klippe sig gennem et hegn.
Historien havde været en anden, hvis han havde været morder eller voldtægtsmand
Carl August Lorentzen fik dog kun friheden at smage i seks dage.
Natten til 30. december blev han overmandet af en gårdejer og to staldkarle på en gård i Ølsted ved Horsens.
De havde opdaget, at der var forsvundet mad fra spisekammeret.
Derefter måtte han atter ind at ruske tremmer.
Blev glorificeret
Carl August Lorentzens flugt har været glorificeret som en genial bedrift, der vidner om vedholdenhed og kreativ planlægning, siger historiker Anne Katrine Nagel Christensen.
- Allerede dengang blev han hyldet. Man skal huske, at han "kun" var en tyv. Historien havde været en anden, hvis han havde været morder eller voldtægtsmand. Han fik meget fanpost allerede i tiden efter. Det handler om at kunne se håb, selvom det ser sort ud. Han har mødt benspænd og har så sadlet om. Utroligt kreativt, siger hun.
Nye oplysninger
Fængselsmuseet har i løbet af hele 2024 gjort noget ekstraordinært ud af historien om Carl August Lorentzen.
Det betyder også, at de har gravet sig ned i oplysningerne om Lorentzen, der var født på Frederiksberg 11. oktober 1896 og døde i Horsens Statsfængsel 1. juni 1958 efter at have tilbragt halvdelen af sit liv bag tremmer.
- Vi har altid troet, at han blev kremeret på Vestre Kirkegård i Horsens og begravet der. Horsens Kirkegårde har adgang til nogle andre arkivalier, og så fandt de ud af, at hans urne i stedet blev sat ned på Bispebjerg Kirkegård ved København, siger Anne Katrine Nagel Christensen.
Men det er ikke det eneste nye.
Ved en gennemgang af fængslets negativer fandt man også nye billeder af Carl August Lorentzen.
- Helt tilfældigt kiggede en af mine kolleger på negativer i vores egne gemmer, og så var der et billede af Lorentzen. Det er enten taget ved hans prøveløsladelse i 1954 eller genindsættelsen i 1956. Det særlige er, at han har habit på og ikke fangedragt. Han ser godt ud og er ved godt helbred, siger Anne Katrine Nagel Christensen.
Udbryderkongen blev prøveløsladt 21. december 1954, men røg tilbage i fængslet 24. januar 1956 efter flere tilfælde af tyverier.
Carl August Lorentzen døde i Horsens Statsfængsel 1. juni 1958, 62 år gammel.
Se TV SYDs indslag om renoveringen af tunnelen fra 2017 herunder.
