Brandvæsnet på særlig mission i kulden

Østjyllands Brandvæsen var til stede i Aarhus C torsdag eftermiddag - men ikke for at slukke brand.

Udgivet Opdateret
Sådan så det ud torsdag eftermiddag, da brandvæsenet afværgede en potentielt farlig situation.

Torsdag eftermiddag var to af Østjyllands Brandvæsens køretøjer kørt til Åboulevarden i det centrale Aarhus med et lidt særligt formål. 

Det voldsomme vejr var nemlig skyld i, at der, højt oppe på en af bygningerne, havde dannet sig en række af skarpe istapper.

Jo højere oppefra de kommer, jo højere slår de selvfølgelig
Anders Ratchke, operationschef, Østjyllands Brandvæsen

Normalt er det bygningsejerens eget ansvar at fjerne den slags. Men i denne situation vurderede Østjyllands Brandvæsen altså, at der var tale om en særlig stor risiko.

Det fortæller Anders Ratchke, der er operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

- Her har vi vurderet, at vores indsats hurtigt kunne afværge en potentielt dårlig situation, siger han. 

Der var to af brandvæsenets køretøjer til stede ved Åboulevarden for at fjerne istapperne.

Anders Ratchke opfordrer desuden borgere til selv at fjerne de istapper, de kan, hvis der er chance for, at de falder ned i hovedet på nogen. 

- Jo højere oppefra de kommer, jo hårdere slår de selvfølgelig. Og hvis de sidder højt oppe, så lægger man heller ikke så meget mærke til dem, siger han. 

Østjyllands Brandvæsen er ikke i gang med at fjerne istapper andre steder end ved Åboulevarden.

Følg TV2 Østjyllands livedækning af vejrsituationen her: 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her