Buschauffører må finde sig i spytklatter, kvælertag og stenkast
Tonen er blevet grovere, og chikane i bussen meldes i stigende omfang til politiet.
Det gælder om at samle på de gode oplevelser og huske passagerer, som opfører sig ordentligt, når man er buschauffør.
Mens høflige passagerer udgør det store flertal, findes der desværre også en anden type passagerer, der er aggressive og møder den mindste irettesættelse med konflikt og angreb.
Sådan lyder det fra Aarhus Sporveje, der sidste år registrerede 170 tilfælde af chikane, konflikter, trusler eller decideret vold i busserne. 6 ud af 10 tilfælde er rettet direkte mod chaufføren.
Ifølge HR- og kvalitetschef Bjarne Larsen ved Aarhus Sporveje er der dog et stort mørketal, formentlig op mod 500 tilfælde årlig.
De ubehagelige episoder bliver i stigende grad anmeldt til politiet. Det skyldes ifølge Bjarne Larsen en kombination af, at der er flere grovere tilfælde, og at flere chauffører følger Aarhus Sporvejes opfordring om at melde overfald og grænseoverskridende adfærd.
- Det er en meget vigtig del af den efterfølgende proces, at man får anerkendt overfaldet og får talt om det, hvad enten det er fysisk eller et verbalt møgfald, og i de grovere tilfælde er en politianmeldelse en del af den anerkendelse, siger Bjarne Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Buschauffør Hans Horsten sidder dagligt i førersædet i en gul bybus i Aarhus, og han oplever, at der er blevet kortere mellem frustration og eksplosion.
- Tonen er blevet hårdere. Det hele skal gå hurtigt, og vi tænker mere på os selv og vores ret og behov, end vi tænker på fællesskabet. Det er mig, mig, mig, siger Hans Horsten til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Folk reagerer på det mindste. Hvis bussen er fire minutter forsinket, så er passagererne korte for hovedet, og de andre trafikanter har ikke tid eller lyst til at give plads til bussen, når den skal ud. Der er mange parametre, jeg mærker det på.
Hans Horsten har prøvet at blive verbalt og fysisk overfaldet så mange gange, at han er holdt op med at tælle.
- Spytklat i ansigtet af to passagerer, hvor den ene tager kvælergreb, mens den anden tæsker løs på mig, stenkast, verbale overfald. Jeg har prøvet det hele, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge Aarhus Sporvejes HR- og kvalitetschef, Bjarne Larsen, er der hvert år chauffører, som bukker under, når mængden af chikane bliver for meget. Det sker typisk først med en langtidssygemelding, men kan ende med, at de må forlade jobbet.
- Det er jo dybt tragisk at opgive et job, som man elsker. Men der er nogle af vores chauffører, der må sige: "Det her kan jeg ikke holde til længere". Og det er rigtig træls for alle parter, siger Bjarne Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Vær vidne – kig med
Han efterlyser en større involvering fra de øvrige passagerer, når det går galt.
- Man skal ikke kaste sig direkte ind i en kamp, men vær til stede, når der sker noget, og det går ud over chaufføren. Vær synlig og lad være med at vende jer væk, siger Bjarne Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.
HR- og kvalitetschef Bjarne Larsen møder opbakning hos direktør i Center for konfliktforebyggelse i Aarhus, Jon Valdemar.
Han opfordrer også busselskabet til at være opmærksom på flere ting, der kan nedtrappe en konflikt.
- Vi har i Danmark en stor del af befolkningen, og særligt de unge, der har en antiautoritær tilgang til verden. De anerkender ikke automatisk regler, medmindre de giver mening for dem selv. Det er et resultat af, at vi har opdraget generationer til at være demokratiske medborgere og have en kritisk, selvstændig tilgang til tingene, siger Jon Valdemar og uddyber:
- Derfor er det også vigtigt, at chaufføren forklarer, hvorfor han gerne vil have en person til at stille sig bag linjen. At han ellers ikke kan se spejlene. Chaufføren kan ikke gå ud fra, at personen automatisk accepterer hans krav. Hvis man husker det, er der en større sandsynlighed for, at man undgår konflikt, siger Jon Valdemar til TV2 ØSTJYLLAND.
Selvom buschauffør Hans Horsten oplever konflikter, er han rigtig glad for sit job – og føler sig næsten helt tryg.
- Jeg er 99,9 procent tryg, når jeg går på arbejde. Ikke 100 procent. Det bliver jeg nok aldrig, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.