Er du også træt af roser og hjerter? Her er de bandlyst

Valentinsdag er for kæresteparrene og knap så meget for singlerne. Det vil Gårdcaféen i Latinerkvarteret i Aarhus lave om på. De inviterer singlerne indenfor.

Udgivet Opdateret
Caféejer Rasmus Bahn mener, at der mangler et sted, singlerne kan fejre valentinsdag.

Er du en af dem, der ikke har en kæreste på valentinsdag?

Så er du måske træt af synet af sammenslyngede kærestepar, hjerteballoner og røde roser. 

Onsdag den 14. februar er det valentinsdag, og hvis du skal ud at spise på denne dag, er der stor sandsynlighed for at møde synet af netop dét.

Det vil man ikke finde på den aarhusianske café Gårdcaféen i Latinerkvarteret. Her bliver der afholdt en valentinsdag for singler, fortæller Rasmus Bahn, medejer af Gårdcaféen.

- Valentinsdag er per definition for kærestepar, og det kan være ekskluderende for dem, der ikke har en kæreste. Vi vil gerne gøre noget andet, siger Rasmus Bahn.

Arrangement uden hjerter og roser

Caféen laver et arrangement med bobler, tapas og vin. De åbner for alle singler, og man kan i stedet fejre aftenen med venner og veninder.

- Det er ikke ment som et datingarrangement, men et arrangement uden hjerter og roser, siger Rasmus Bahn.

Er du alene på valentinsdag?

Hvis du er single og alligevel fejrer valentinsdag, så hører vi gerne fra dig her eller på tip@tv2oj.dk.

Tip os

Det er første gang, de prøver kræfter med valentinsdag for singler hos Gårdcaféen.

De har allerede fået opbakning til arrangementet og har i skrivende stund fået 46 tilmeldinger. Der er stadig ledige pladser.

Valentinsdag betyder 'de elskendes helligdag,' hvor par verden over hylder kærligheden. Selvom den har voksende popularitet i Danmark, er dagen noget større i andre lande som for eksempel USA.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her