Dropper forhandlinger: - Prisen bliver alt for høj

Forhandlingerne om en ny mobilitetsplan i Aarhus trækker i en for hård retning over for bilister, mener løsgænger, der nu siger stop.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Endnu et byrådsmedlem dropper forhandlingerne om en ny mobilitetsplan.

Løsgænger Henrik Arens kan ikke længere se sig selv i det, der forhandles om.

- Helt overordnet, så ser det ud, til at aftalen bliver alt for rød. Problemet er, at der vil blive lukket ned for byen, inden man har de andre transportløsninger på plads. Derudover, så bliver prisen også alt for høj.

Han er følger dermed i fodsporene på Venstres byrådsgruppe, der tidligere på måneden forlod forhandlingerne.

Hvorfor gik du ikke bare sammen med Venstre?

- Modsat Venstre så håbede jeg, at der kunne ske noget ved de værste elementer. Allerede fra begyndelsen så det svært ud, når man nu havde forpligtet sig til at finde besparelse på 270.000 tons CO2. Jeg prøvede at begrænse skaderne modsat Venstre, men dermed ikke sagt, at det var lykkedes, hvis Venstre var blevet ved forhandlingsbordet.

Det er endnu ikke kommet frem, hvad planen kommer til at indeholde, men ifølge Henrik Arens vil det inkludere store nedlukninger for bilister, og især hvis man ikke kører en elbil.

- Det vil få store konsekvenser for de familier, der er afhængige af deres bil, når der skal afleveres/hentes børn, eller man skal bruge den på arbejde.

- Derudover kommer det til at ramme erhvervslivet hårdt, da jeg frygter, at de ikke kan tiltrække medarbejdere, fordi de ikke kan komme ind og ud af byen i deres bil, siger Henrik Arens.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her