Efter chok i morgentrafikken: Nu kommer Camilla med opråb

Det var først da hendes bil pludselig bremsede, at hun opdagede en skikkelse tæt på bilen.

Udgivet Opdateret
Nu kommer Camilla, der selv er mor til to, med et opråb. Foto: Julie Rønnow/Ritzau Scanpix og Privatfoto

Mandag morgen klokken lidt i otte fik Camilla Bøgh Erlang pludselig et stort chok.

Hun kørte ned ad den trafikerede Grenåvej i Skødstrup med retning mod Skødstrup Skole, da hendes bil pludselig bremsede op af sig selv.

Først forstod hun ikke, hvorfor bilen bremsede, så hun kiggede i instrumentbrættet, der blinkede med advarselslamper. Pludselig så hun, at der var en mørk skikkelse tæt på bilen, der hoppede op på cykelstien og gik videre.

- Jeg plejer at se alt, så jeg forstod det slet ikke, siger hun. 

Skikkelsen var ikke ret høj, og Camilla Bøgh Erlang vurderer, at der var tale om et barn på 6-7 år, som var klædt i mørkt tøj fra top til tå.

- Jeg ved ikke, om barnet har været foran bilen, da den bremsede, eller bare tæt på, siger hun.

- Jeg fik et chok, og jeg er bare glad for, at bilen reagerede.

Det er ikke første gang, Camilla Bøgh Erlang oplever, at fodgængerne i området kan være svære at se. Hun har ofte oplevet at køre forbi unge mennesker og børn i mørkt tøj, som er svære at se, når der er mørkt.

Derfor har hun skrevet om oplevelsen i en lokal facebookgruppe for at opfordre forældre til at gøre deres børn mere synlige i mørket.

- Jeg ville virkelig ønske, at folk blev bedre til at give deres børn lys eller reflekser på, siger hun. 

Rådet for Sikker Trafik har lavet slideren herunder for at illustrere forskellen på en fodgænger med og uden refleksvest.

Træk pilen til venstre
Se forskellen

Camilla Bøgh Erlang er selv mor, og gør en dyd ud af, at fortælle sine børn, hvor vigtigt det er, at børnene har noget synligt tøj på - og det savner hun, at flere forældre gør.

- Men det er selvfølgelig ikke altid, at børnene husker at få den på, når de for eksempel går hjem fra skole. Så det er selvfølgelig også vores bilisters ansvar at holde øje. Det er et fælles ansvar, siger hun. 

Hvornår bliver du set?

Uden refleksvest:

  • Bilisten kan se dig på ca. 25-40 meters afstand med nærlys

Med reflekser/refleksvest:

  • Bilisten kan se dig på ca. 130-140 meters afstand med nærlys

  • Bilisten kan se dig på over 400 meters afstand med fjernlys

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her