Efter groft overfald: Ukrainsk par smidt ud af landet

Et udenlandsk par, der stod bag et groft overfald i maj, er nu blevet udvist af landet.

Udgivet Opdateret
Parret blev anholdt af Østjyllands Politi kort efter overfaldet. Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

En majaften i år fik fire personer godt og grundigt ødelagt deres bytur.

For præcist et halvt år siden, den 30. maj 2023, blev de to mænd og to kvinder nemlig udsat for et groft overfald i Frederiksgade i Aarhus C.

Gerningsmændene var et udenlandsk par bestående af en 28-årig mand og en 19-årig kvinde.

Det har torsdag resulteret i, at parret, som begge har ukrainsk statsborgerskab, er blevet fængslet og smidt ud af Danmark, oplyser Østjyllands Politi.

Muligt narkoopgør

Efter overfaldet lå flere af ofrene bevidstløse på gaden, hvor gerningsmændene tog deres telefoner, inden de forlod stedet.

Angiveligt var overfaldet udløst af uoverensstemmelser omkring noget narko, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Der har været tale om et særdeles groft overfald
Jakob Beyer, specialanklager, Østjyllands Politi

- Der har været tale om et særdeles groft overfald, hvor først en ung kvinde uden forvarsel bliver slået bevidstløs bagfra, inden to mænd bliver slået og sparket på over flere forskellige omgange af den 28-årige gerningsmand - også efter, de ligger ned og er kommet alvorligt til skade, siger specialanklager Jakob Beyer fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Udvisning og indrejseforbud

Overfaldet skete klokken 03.45, og allerede da klokken var slået 04.00, blev det ukrainske par anholdt af Østjyllands Politi.

Ved anholdelsen fandt politiet ofrenes telefoner, som de to gerningsmænd forsøgte at skille sig af med, da de så politiet.

Torsdag er der faldet dom i sagen, som lyder på halvandet års fængsel til den 28-årige mand og et års fængsel til den 19-årige kvinde.

Derudover er de begge som nævnt blevet udvist af landet og har fået et indrejseforbud, der gælder i henholdsvis 12 og seks år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her