Et blåt øje og kronisk forstuvede fingre – alligevel elsker Cæcilie sin sport

Pauseunderholdning og pompoms er noget af det, mange forbinder cheerleadere med. Men det er fordomme, som folk inden for sporten kun kan ryste på hovedet af.

Det kræver mod at blive sendt flere meter til vejrs og er samtidig meget fysisk krævende, fortæller 33-årige Cæcilie Steffensen. 

- Det er en blanding at styrketræning, og at man har det virkelig sjovt. Man presser sig selv til ting, man slet ikke vidste, at man kunne, og så er vi virkelig nødt til at stole på hinanden, siger Cæcilie Sørensen.

For sporten kan nemlig også være farlig, hvis ikke man arbejder sammen som et hold.

- Det er noget helt særligt, for uden at være for dramatisk, står vi lidt med hinandens liv i hænderne, når vi laver de her pyramider, siger cheerleaderen. 

Hun skulle i sin tid bare lige prøve det af, men blev fanget af de vilde spring og den helt unikke holdånd. I dag har hun har dyrket cheerleading i ni år.

Faktisk er det en af de farligste sportsgrene, man kan gå til. Og det har de også oplevet hos Aarhus Tigers Cheerleaders.

En ekstra indsats

For et blåt øje, en hjernerystelse og brækkede lemmer er, hvad der kan ske, når de såkaldte flyers bliver kastet op i højde med et toetagers hus og skal gribes igen.

Selv har Cæcilie Steffensen prøvet et par af dem på egen krop i løbet af de år, hun har dyrket cheerleading.

- Jeg klarede mig igennem de første otte år med kronisk forstuvende fingre og et blåt øje i ny og næ. Sidste år brækkede jeg mit håndled, og det var lidt træls, fordi det gav nogle måneder ude. Men det var første gang, jeg for alvor har slået mig, siger hun.

Og det er da heller ikke hverdagskost. For de er nødt til at kunne regne med hinanden, og derfor gør Cæcilie Steffensen også en ekstra indsats foruden de to ugentlige cheer-træninger.

- Hvis man gerne vil kaste folk tre meter op i luften og gribe dem igen, er det ikke nok at træne to gange om ugen. Så bliver man også nødt til at løfte nogle tunge ting i fitness en gang imellem, siger hun.

Blandt de bedste

Der er både mænd og kvinder på holdet, og de fordeler sig aldersmæssigt mellem 15 og 33 år. 

Til sammen udgør de Aarhus Tigers Cheerleaders senior elitehold Unique, som er blandt landets bedste.

Alligevel møder de stadig de gamle fordomme om sporten, fortæller holdets træner, Mie Høg Kristensen, der har dyrket sporten siden 2005.

- Det er gået fra at være det her dans og pompomer, som det bestemt ikke er mere. Cheerleading, som vi dyrker her i Danmark, er en konkurrencesport for sig, siger hun.

Men det går i den rigtig retning. Sidste år kunne den Internationale Olympiske Committee meddele, at cheerleading nu betragtes og respekteres som en idræt på linje med andre anerkendte idrætter.

Der er da heller ikke noget, der tyder på, at Cæcilie Steffensen forlader sporten lige foreløbig.

- Blandingen af at det er hårdt fysisk, man føler sig virkelig sej, når man gør det, og at man er virkelig tæt med dem, man gør det sammen med, det har jeg haft svært ved at finde andre steder, siger hun.