Fandt stor overraskelse under gulvet: Nazi-dokumenter var gemt af vejen

På en ganske almindelig villavej i det vestlige Aarhus ligger et rødt murstenshus i tre etager, der spiller en rolle i et af Danmarkshistoriens mørkeste kapitler.

Det anede de nye ejere, en børnefamilie, intet om, da de købte huset i efteråret 2022. Det gik først op for dem, da de i år begyndte at renovere førstesalen. Her gjorde de et opsigtsvækkende fund under gulvbrædderne ude i skunken. 

To granater og flere dokumenter med det karakteristiske hagekors. Blandt andet en soldaterbog fra Schalburgkorpset, der bestod af danskere i tysk tjeneste på dansk jord. 

Bogen er underskrevet af korpsets leder, K.B. Martinsen.

Det viser sig nemlig, at en af Aarhus' mest berygtede familier boede i ejendommen. De nye dokumenter afslører nye detaljer om familien. 

Ukendt nazist

De tysksprogede papirer tilhører den unge mand Rudolf Lund, der boede i huset med blandt andre sin far, Peter Lund, og sin berygtede lillebror, Robert Lund. 

Særligt lillebroren er kendt af historikere. Han blev henrettet ved skydning som blot 22-årig den 9. november 1947 på Christianshavns Vold i København sammen med Kai Henning Bothildsen Nielsen. Tilsammen blev de dømt for 68 drab begået mod danskere i de sidste år af Anden Verdenskrig.

De to var en del af den lille enhed, der spredte skræk og rædsel med drab, attentater og terror. Robert Lund og Kai Henning Bothildsen Nielsen stod blandt andet bag drabet på Aarhus Stiftstidendes chefredaktør Børge Schmidt. 

Den 28. marts 1944 brød de to nazister ind i familiens villa på Rosenvej i Risskov. I soveværelset affyrede de flere salver af skud med maskingevær og likviderede Børge Schmidt, der lå i sin seng med sin kone, Inger Schmidt. 

Hun blev skudt i hånden, da hun forsøgte at gribe ud efter telefonen for at ringe efter hjælp, inden de to gerningsmænd forlod villaen igen. 

Vi spoler tiden frem til marts 2023 igen. 

Under gulvbrædderne i familiens villa i Hasle fandt de nye ejere spor efter en ukendt storebror, Rudolf Lund, der tydeligvis også var aktiv nazist i krigens sidste år. 

- Vi synes, det er overordentlig interessant, siger Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus. 

De har fået dokumenterne indleveret fra familien, og nu går jagten ind på flere informationer om Rudolf Lund. 

Hvem var han? 

Søren Tange Rasmussen har skrevet en bog om Kai Henning Bothildsen Nielsen, hvor han også beskriver familien Lund. Men Rudolf Lund er et ubeskrevet blad for ham. 

- Han har ikke været inde på vores lystavle før, siger han. 

Under brædderne i huset fandt familien blandt andet hans soldaterbog fra Schalburgkorpset og hans medlemsbog af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, DNSAP. 

Søren Tange Rasmussen har fundet frem til, at Rudolf Lund ligesom sin bror er dømt i retsopgøret efter Anden Verdenskrig. Men derudover er det småt med oplysninger. 

Han vil nu forsøge at finde dommen fra efterkrigstiden i Rigsarkivet for at blive klogere på, hvad Rudolf Lund lavede under krigen. 

Påvirket af nazifar

For en ting er sikkert: Lund-familien var glødende nazister. Faren, Peter Lund, var aktiv nazist og blev også fængslet efter krigen. Han nåede aldrig at blive dømt, da han døde i arresten, men farens påvirkning på sine børn var tydelig.

I lillebror Robert Lunds mentalerklæring beskriver læger ham som afstumpet og forrået, tydeligt påvirket af farens fanatiske forhold til nazismen. 

Ifølge Søren Tange Rasmussen vurderede lægerne, at hans forbrydelser kunne skyldes, at han i sin barndom og ungdom havde været under massiv nazistisk påvirkning fra sin far. 

Blandt andet blev han sendt til Hamborg som blot 12-årig for at modtage nazistisk undervisning. Han blev Hirdführer i Hitler Jugend og tropsfører i et spadekompagni, men blev vraget af Waffen SS. I stedet endte han i Schalburgkorpset, inden han endte i den lille, men ekstremt voldelige enhed Petergruppen. 

Fortsatte med at støtte

Men hvad skæbnen blev for Rudolf Lund, er uvist. En ting bemærker Søren Tange Rasmussen dog ved, at der overhovedet findes spor efter Rudolf Lunds tilknytning til nazismen: 

- Han brænder det ikke efter krigen som mange andre, der vil skjule deres fortid. Han vil gerne gemme det. De har været overbeviste nazister, der har ment, at Danmark skulle være en del af det nazistiske rige, siger museumsinspektøren.

Og så bemærker han også, at dokumenterne er underskrevet i 1944, hvor store dele af den danske befolkning var klare i deres modstand til den tyske besættelsesmagt. 

- De har stået i stærk kontrast til de fleste andre på den tid. De har sikkert været nogen, der ikke har haft et særlig godt forhold til deres naboer. Særligt i den sidste tid, siger Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør på Besættelsesmuseet i Aarhus.

TV2 Østjylland har været i kontakt med familien, der har fundet dokumenterne i deres nye hjem. De ønsker ikke at stille op til interview, men de har bidraget med billeder og information til artiklen.