Find tålmodigheden frem: Vejarbejde vil påvirke påsketrafikken

Aarhusianerne skal forberede sig på længere rejsetid eller finde alternative ruter. Det er nemlig ikke alle, der holder fri i påsken. Flere steder vil der være vejarbejde.

Udgivet Opdateret

Der kan være udsigt til en vaskeægte lang fredag i påsken på vejene i og omkring Aarhus, for dagene vil byde på vejarbejde, der kan forsinke trafikken. 

Så er din ferie fyldt med påskefrokoster, kan det være en god idé at komme hjemme fra lidt før, hvis du vil komme til tiden. Det oplyser Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Det skyldes, at der bliver arbejdet på fire trafiktunge veje i byen.

På Stillingvej mellem Harlev og Tåstrup skal der laves en cykelsti, og det betyder, at vejen bliver spærret helt fra 8. april klokken 18 frem til den 19. april til klokken 6. Her henviser Aarhus Kommune til at køre ad motorvejen i stedet. 

Et andet sted, der bygges, er på Herredsvej i Aarhus V. Vejen vil blive spærret i retningen fra Hasle Ringvej mod Paludan Müllers Vej fra den 8. april frem til den 13. april klokken 22. Her vil der være omkørsel via Paludan Müllers Vej.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
/4

Et større byggeri ved Dynkarken i centrum af Aarhus vil også kunne forsinke trafikken fra den 8. april klokken 18 til den 12. april klokken 14, ligesom Aarhus Vands arbejde på Silkeborgvej giver længere rejsetider fra den 8. april klokken 18 til og med den 13. april.

- Vi har samlet vejarbejdet i påskedagene, fordi mange holder ferie i den uge, og der derfor er færre biler på vejene. Vi har selvfølgelig sat skilte op og forsøgt at holde trafikflowet så smidigt som muligt. Vi håber, at aarhusianerne vil udvise hensyn og forståelse, når de bevæger sig rundt i byen i påsken,” siger Kristina Holm, trafikkoordinator, Teknik og Miljø.

Derudover skal man være opmærksom på, at vejarbejdet på Herredsvej og ved Dynkarken gør, at busserne vil køre en anden rute end normalt. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her