18 personer anholdt i stor narkoaktion

Der var tale om omfattende indsmugling af narkotika og hash, da politiet var talstærkt til stede på Djursland. I alt er 18 anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Video: Øxenholt Foto

Tidligere i dag har politiet været talstærkt til stede ved en landejendom på Djursland.

Her var tale om et led i en omfattende politiaktion, hvor National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) slog til ved Kolind, på Fyn og i Spanien. 

Der blev beslaglagt cirka et ton hash og en mindre mængde hård narkotika, ligesom der blev beslaglagt værdier svarende til cirka seks millioner kroner.

Det beslaglagte fordeler sig i flere ejendomme, biler, meget dyre ure og store kontant beløb i flere valutaer.

Der drejer sig om omfattende indsmugling af narkotika, og i alt er 18 personer anholdt. 

Der blev slået til mod i alt 20 adresser. Foto: Øxenholt Foto

Der blev slået til mod 20 adresser, og politiet forventer at fremstille 11 personer i grundlovsforhør i Retten i Randers i morgen, onsdag. Her vil anmodes om lukkede døre.

Aktionen var iværksat med assistance fra Fyns Politi, Sydøstjyllands Politi, Østjyllands Politi, spansk politi og Skattestyrelsen. 

Ifølge politiet kan flere anholdelser i den kommende tid ikke udelukkes.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her