Fire drenge sigtet for flere forhold efter ulovlig overhaling

En standsning af en bil resulterede i flere sigtelser for blandt andet overtrædelse af våbenloven.

Udgivet Opdateret
Ved ransagelse af bilen fandt politiet blandt andet en peberspray på den 16-årige dreng. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En patrulje stoppede onsdag aften en bil på Hejredalsvej i Brabrand, fordi den foretog en ulovlig overhaling over dobbelt spærrelinje.

Her viste føreren sig at være 17 år, men da de øvrige passagerer var 16, 17 og 18 år, var der ingen af dem, der levede op til kravene til at være ledsager til den 17-årige. Dermed blev den 17-årige både sigtet for overhalingen og for kørsel uden lovpligtig ledsager.

Politiet besluttede at kigge nærmere på de fire drenge, og under visitationerne blev den 18-årige, som sad på passagersædet, fundet i besiddelse af en taser og ulovlige piller. Han blev derfor sigtet for narkobesiddelse og overtrædelse af våbenloven. 

Den 16-årige passager var i besiddelse af peberspray og blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Til sidst blev der fundet en kniv i bilen, som ingen af de fire ville kendes ved. Den blev taget med på politistationen til nærmere undersøgelse, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her