Forskere i horror: - Gyserfilm kan ruste dig til virkelighedens "farlige" oplevelser
En forskergruppe fra Aarhus Universitet har sammen med udenlandske kolleger undersøgt sammenhængen mellem menneskers frygt og deres forhold til horror-genren.
- Holy fucking shit! Holy fucking - fååååååååååårk!
Man er ikke i tvivl om, hvordan TV2 Østjyllands ”modige mand i marken” har det, da han træder ind i en gammel, nedlagt fabrikshal på Mørkedalsvej lidt uden for Vejle.
Emil Borup Rokkjær er kun lige kommet ind, da en blodindsmurt mand med fedtet hår og iført hvid kittel tager fat i ham og byder velkommen til sin patient, som han fejlagtigt og helt bevidst kalder for ”sit offer”.
Emils puls var høj, allerede før han trådte ind i mørket, og nu hamrer den afsted med svedige håndflader og skærpede sanser.
Han er skræmt fra vid og sans, da han nogle minutter senere kommer ud på den anden side. Smurt ind i griseblod og gennemblødt af sved. Øjnene flakker.
- Adrenalinen kører rundt i mig. Det var jo totalt kaos, og det var konstant, siger han og klapper sig på maven.
- Jeg vidste ikke, om de ville pille med mig, men for satan, jeg blev pillet ved!
Emil er ikke vant til at blive skræmt på den måde, men nu har han i anledning af halloween sat sig for at undersøge, om man kan bruge det at udsætte sig selv for frygt til noget positivt.
For kan man egentlig vænne sig til at blive bange for noget og på den måde blive bedre til at håndtere trusler eller negative oplevelser i det virkelige liv?
Spørgsmålet tager han med til Mathias Clasen, der er ph.d. og lektor i litteratur og medier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Han leder sammen med Marc Andersen universitetets center kaldet Recreational Fear Lab, og så er han blandt de førende forskere inden for rekreativ frygt.
Ikke bare i Danmark men i hele verden.
Clasen har netop undersøgt, om der er en sammenhæng mellem menneskers evne til at håndtere frygt i virkelighedens og i fiktionens verden.
Sammenhæng mellem virkelighed og fiktion
Da corona-pandemien brød ud, spurgte Mathias Clasen sammen med amerikanske kolleger 310 personer om, hvordan de reagerede på den livstruende trussel, mange anså pandemien for at være.
Deres svar sammenholdt de med personernes forhold til det at se gyserfilm.
Deres resultater viste, at folk, der ser mange gyserfilm, lod til at være mindre påvirket af corona-frygt. Mennesker er altså tilsyneladende i stand til at styrke psyken ved at blive udsat for noget skræmmende som eksempelvis at se gyserfilm, hoppe elastikspring eller lege fangeleg.
Mathias Clasens forskerhold har siden 2016 samarbejdet med Dystopia Entertainment, som arrangerer horror-events. De har blandt andet lavet uhyggelige events, hvor de har skræmt livet af gæsterne i Fængslet i Horsens og i Tivoli Friheden i Aarhus.
Det er deres skuespillere, Emil Borup Rokkjær møder i mørket i den tidligere fabriksbygning, og de er meget dedikerede.
- Vi kan gøre ting, vi aldrig nogensinde får lov til at gøre i et laboratorium, fordi der er nogle forsknings-etiske grænser for, hvad vi må. Den grænse eksisterer ikke hos Dystopia. De kan gøre, hvad de vil, og der hænger i øvrigt en hjertestarter lige ude foran, siger Mathias Clasen, da TV2 Østjylland møder ham i laboratoriet på universitetet.
Emil Borup Rokkjær får måleudstyr på, så Mathias Clasen kan analysere hans frygtreaktion. Det gør han ved hjælp af puls- og svedmåler.
- Vi ser på, hvor meget du sveder, og hvordan dit hjerte opfører sig. Hvor hurtigt og hvordan det bevæger sig væk fra sin basislinje, siger Mathias Clasen.
Når mennesker bliver bange, er det fordi, organismen forbereder sig på det værst tænkelige. Det gør den blandt andet ved at lede kroppens ressourcer hen til de store muskelgrupper, så vi fysisk er klar til at flygte.
Man har jo ikke brug for at fordøje sin frokost, mens man bliver jaget af en psyko-morder med en motorsav
- Det giver en slags sommerfugle i maven, fordi fordøjelsessystemet bliver sat midlertidigt på pause. Man har jo ikke brug for at fordøje sin frokost, mens man bliver jaget af en psyko-morder med en motorsav, forklarer frygtforsker Mathias Clasen og gør klar til at vise Emil Borup Rokkjær, hvad han konkret snakker om.
Den ene kurve ligner et jordskælv
Sammen med Emil tager han plads i to bløde lænestole foran et tv. Der er rødt lys i rummet, og på skærmen sætter han gang i gyserfilmen ”Lights Out”.
- Jeg har set fem gyserfilm i hele mit liv, og det er et år siden, jeg så den sidste, siger Emil, inden filmen starter, og de første modbydelige scener viser sig for ham.
Han har måleudstyret på, og det samme har Mathias. På den måde kan forskeren sammenligne en uvant persons data med sine egne som garvet gyser-seer.
Resultaterne er tydelige: Mathias’ kurve er flad og topper kun ved de såkaldte jump scares, som er en pludselig chokeffekt ved brug af høje lyde og væmmelige billeder. Ofte anvendt i gyserfilm. Men efter sigende en effekt, der bliver brugt i faldende grad, fortalte Washington Post for nylig.
- Jump scares rammer noget primitivt. En refleks og ikke en følelse. Det er derfor uden for min kontrol, siger Mathias Clasen som forklaring på, hvorfor også han reagerer og giver udslag på kurven.
Emils kurve ligner derimod outputtet fra en seismograf fra et jordskælv. Stregen kører op og ned som en sort skiløjpe, og ved de indlagte jump scares ryger de helt op i en spids, man kan stikke sig på.
- Det handler om, at jeg ved, hvad det betyder, når mit hjerte begynder at slå, og når jeg bliver svedig i håndfladerne. Jeg har lært, hvordan jeg kan dæmpe den frygt, angst eller stress, fordi jeg har øvet mig i det ved at se mange gyserfilm, siger Mathias Clasen.
Det er det, psykologer kalder for resiliens. Det vil sige evnen til at håndtere stress og katastrofer eller andre former for modgang på en positiv måde.
Gys og gru kan gøre os mentalt stærke
Hvorfor opsøger nogen mennesker skrækindjagende oplevelser, og hvad er det præcis, gyserfilm eller besøg i spøgelseshuset gør ved os?
Det undersøger Mathias Clasen og forskerkollegerne på Recreational Fear Lab løbende, og deres forskning er noget af den første empiri på området.
Kort fortalt når de frem til, at nogle mennesker ved at ”lege med frygten” kan styrke deres psykologiske robusthed og modstandsdygtighed over for frygt og farer i det virkelige liv.
Forskerne sammenligner det med dyreunger, der ofte slås for sjov. Den evolutionære forklaring er, at de gør det for at ruste sig mentalt og fysisk mod farer senere i livet.
Der er dog ikke belæg for at sige, at der med sikkerhed er en sammenhæng mellem menneskers forhold til frygt i virkeligheden og fiktionen.
Undersøgelsen kan ses i fuld længde her. Den er på engelsk.
Kilde: Recreational Fear Lab, Aarhus Universitet.
Men hvad så? Skal man slukke lyset og bruge weekenden på gyserfilm-maraton, hvis man går og føler sig angst for ét eller andet? Er det en sikker kur?
Nej, helt så enkelt er det nok ikke, forklarer Mathias Clasen. Det kan fungere for en del mennesker, men man kan ikke direkte ud fra hans studier konkludere, at gyserfans havde mindre angst for eksempelvis corona, fordi de så gyserfilm.
- Det kan også være, at relativt psykisk robuste mennesker er mere draget mod gyserfilm i det hele taget. Men der mangler forskning på området, siger Mathias Clasen.
Det er urmennesket, der reagerer
Vi hopper tilbage til fabrikken på Mørkedalsvej. Emil Borup Rokkjær står stadig og nærmest hyperventilerer, mens han snakker om det, han lige har været igennem.
Selv om han hele tiden har vidst, at der ikke ville ske noget med ham sådan for alvor, galoperer hans hjerte alligevel afsted under den sorte T-shirt, og sveden pibler frem på hans pande.
Hvad er forklaringen på det?
- Det skyldes, at der er nogle dybtliggende alarmcentre i hjernen, der siger til Emil, at han skal ud derfra med det samme, fordi ham dér har en kniv. Selvfølgelig stikker han ikke Emil rigtigt, og kniven er lavet af plastik, men urmennesket tager over, og rationaliteten sætter sig om på bagsædet, forklarer Mathias Clasen.
Så kan Emil faktisk bruge den her oplevelse til at håndtere situationer i det virkelige liv?
- Ja, det mener jeg, for nu ved han mere om, hvordan hans krop og sind opfører sig i en ekstrem situation. Han har formentlig en fornemmelse af, at han klarede den. Han overlevede, fandt sin grænse og skubbede den måske en lille smule. Fornemmelsen af at have udvidet sin horisont er der noget værdi i, siger Mathias Clasen.
Du kan se hele besøget hos Recreational Fear Lab og Dystopia Entertainments fabrik her:
