Hverdagen blev vendt på hovedet - det gav gladere børn

Mens corona-nedlukningen og de efterfølgende restriktioner har været hård kost for de fleste, ser det ud til at have haft en positiv betydning i de østjyske børnehaver.

Udgivet Opdateret
I børnehaven Pyramiden i Horsens har den ændrede hverdag haft positiv indflydelse på både personale og børn. Foto: Matias Grønborg

De leger færre sammen.

Deres mor og far skal blive uden for børnehaven.

Og deres legearealer er hegnet ind i mindre områder.

Alligevel har corona-restriktionerne betydet, at mange børnehavebørn trives bedre.

Det viser en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, blandt 110 børnehaveledere. Det fortæller chefanalytiker Niels Peter Mortensen.

Det er fantastisk. Børnene har været mindre syge end før, og det samme gælder for personalet.
Konstitueret formand, Aarhus Forældreorganisation, Sofie Bak Hansen

- Flertallet af lederne vurderede, at der var en positiv virkning på børnenes trivsel og personalets arbejdsglæde som følge af genåbningen, siger han.

Det smitsomme coronavirus holdt daginstitutionerne lukket fra midten af marts og en måned frem.

Da de fik lov til at genåbne, skete det med en række restriktioner for at begrænse smitterisikoen for børn og voksne.

Det handlede om at sikre større afstand mellem børnene, mere fokus på hygiejne og at begrænse adgang til institutionen for søskende og forældre.

Børnene i Pyramiden i Horsens må blandt andet kun lege sammen i små grupper. / Foto: Matias Grønborg

Fastholder tiltag

I børnehaven Pyramiden i Horsens har den ændrede hverdag haft positiv indflydelse på både personale og børn.

- Vi har haft rigtig mange glade børn, og vi har haft mere tid til at se børnene, fordi vi har været delt ud i mindre grupper, siger dagtilbudsleder, Pyramiden, Jørgen Sørensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Faktisk er corona-restriktionerne blevet taget så godt imod, at flere af tiltagene er kommet for at blive.

- Vi har fået nogle ting med fra corona, som vi fortsætter med. Vi bliver i de små grupper, vi har øget fokus på hygiejne, og så vil vi selvfølgelig være langt mere ude, siger han.

Fantastisk som forældre

Også blandt forældre er erfaringerne fra coronaperioden gode.

Især de bedre normeringer, små børnegrupper og den ekstra rengøring har virket godt, lyder det fra Sofie Bak Hansen, der er konstitueret formand for Aarhus Forældreorganisation.

- Det er fantastisk. Børnene har været mindre syge end nogensinde før, og det samme gælder for personalet. Det betyder, at forældrene ikke skal blive hjemme med syge børn, så den gode hygiejne helt sikkert noget, der skal blive, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun fremhæver samtidig inddragelsen af forældrerådene.

- Det er jo fantastisk som forældre, når vi føler os hørt, siger hun.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her