Kaldte løverne for kyllinger og fandt investering andet sted

Løverne investerede ikke i LalaToys, så medstifteren Nicolai Varney sendte dem en hentydning. Omsætningen er tredoblet siden, og investorer er fundet.

Udgivet Opdateret
Løverne grinte, da medstifter af LalaToys Nicolai Varney sendte dem en hentydning ved at placere en kylling på gulvet.

Løverne i hulen havde kun lige nået at give afslag på Nicolai Varneys ønske om en investering, da han med et glimt i øjet trak en kylling op af ærmet.

Nicolai Varney er medstifter af legetøjsvirksomheden LalaToys som deltog i programmet Løvens hule. Her søgte de en investering på 550.000 kroner for 5 procent af virksomheden.

Men det ville løverne ikke investere og som en hentydning til deres manglende mod trak Nicolai Varney derfor en legetøjskylling op af ærmet og placerede foran løverne.

Nicolai Varney placerede en legetøjskylling foran løverne som en hentydning til at de ikke turde investere.

Medstifterens drillerier blev taget godt imod, og der udbrød latter blandt løverne i studiet.

Det var dog ikke kun spas og løjer, da Nicolai Varney prikkede til Løverne

- Jeg gjorde det for at vise, at jeg havde håbet, de ville være mere risikovillige, og at de er lidt nogen kyllinger, siger Nicolai Varney.

Nicolai Varney mener det er for sjældent at løverne satser på virksomheder, der ikke i forvejen laver overskud, og det ærgrer ham.

- Det er iværksætterne, der tager en stor del af risikoen, så det er ærgerligt, at investorer som dem ikke tør dele risikoen med dem, ved at tage del i nytænkende koncepter, siger Nicolai Varney

Nicolai Varney var med til at stifte LalaToys i 2021

Løverne ler hverken sidst eller bedst

Virksomheden LalaToys udlejer brugt legetøj på abonnement og ligger i Hasselager, hvor de har mere end 7500 stykker legetøj.

Løverne grinte måske af kyllingen, men måske skulle de have investeret. Virksomheden har siden programmet blev optaget i sommers tredoblet deres omsætning.

- Krisen kradser og derfor har børnefamilier færre penge til nyt legetøj, og det har gjort, at vi har fået ekstratravlt, siger Direktør og medstifter af Lalatoys Dinesan Rasiah

Derfor fandt LalaToys, da bare deres investor andre steder, når nu "Kyllingerne" ikke ville investerer.

LalaToys' eksisterende investor spyttede bare pengene i som LalaToys bad løverne om, og til den samme værdisættelse som de fik tilbudt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her