Kaos før semifinale: Overgravet kabel får skylden

Torsdag aften blev kampen mellem AGF og FC Nordsjælland udsat halvanden time på grund af strømafbrydelse. Men hvem havde ansvaret for det?

Udgivet Opdateret

Lys skal der til, for at man kan se, hvad man laver.

Men lige præcis lys, var hvad der manglede på stadion i Ceres Park, hvor semifinalen skulle være startet mellem AGF og FC Nordsjælland klokken 20. 

I stedet skete en forsinkelse på halvanden time, og det skyldtes, at banen kun var delvist oplyst på grund af en strømafbrydelse. 

Strømafbrydelsen gjorde det svært for spillerne at se, hvad de lavede på banen.

Ansvar er ikke hos energiselskab

Energiselskabet KONSTANT, der leverer strøm til stadion, fortæller, at ansvaret for strømafbrydelsen ligger hos ejeren af stadion, som er Aarhus Kommune. 

- Vi ejer en stikledning, der når frem til stadion. Men det var et kabel inde på stadion, der var defekt, og derfor skyldes det en intern fejl, siger Tommy Jakobsen, Koncernkommunikationschef i KONSTANT til TV2 Østjylland.

Han fortæller, at hvis det havde været deres ledning, så havde der overhovedet ikke været strøm på stadion.

Der blev gravet på stadion, og det gik udover lyset på banen. / Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det siger AGF

AGF selv ved ikke mere om sagen, end at det ser ud til, at et kabel er blevet gravet over på stadion.

De venter på, at det bliver undersøgt nærmere, fortæller Christian Thye-Petersen, kommunikationschef i AGF. 

Kampen endte torsdag med en sejr til AGF, som vandt 1-0 over FC Nordsjælland, og de skal dermed spille pokalfinale mod Silkeborg i Parken den 9. maj. Der er derfor tale om et rent østjysk opgør om pokalen. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her