Klar til at fjerne kontanthjælp
Louise Gade (V) er vil tage kontanthjælpen fra forældre, der ikke tager ansvar for deres børns liv.
Borgmester Louise Gade (V) i Århus er parat til at tage kontanthjælpen fra forældre, der med borgmesterens ord ikke tager ansvar for deres børns liv.
Det siger hun til JP Århus ovenpå de seneste dages debat om unge, kriminelle med indvandrerbaggrund. En kommende lov vil gøre det muligt for kommunerne at skære ned på kontanthjælpen til forældre, der ikke engagerer sig i deres børns liv og skolegang.
Rabih Azad-Ahmad, politisk formand for Multikulturel Forening, kalder borgmesterens udmelding for "endnu et skridt i en uheldig retning".
- I dette tilfælde må vi med vores lokalkendskab sige, at det blot vil forværre forældrenes situation. De er så socialt svagt stillede, at de ikke magter opgaven, siger han.