Nedslående melding om plantedrikke – men forening kalder nyt studie problematisk

De plantebaserede drikke bliver stadigt mere populære alternativer til komælk i kaffen og på havregrynene.

Men noget tyder på, at der også er en bagside ved at skifte komælken ud med de plantebaserede drikke.

For de er både fattigere på protein og vigtige aminosyrer end komælken, og i nogle tilfælde skaber de et nyt farligt stof.

Det slår et nyt studie fra Københavns Universitet fast.

- Der er helt klart et behov for, at vi skal spise mere plantebaseret, men hvis man vil have en næringsrig drik og tror, at plantedrikke er lige så rige på næring som komælk, er man galt på den, fortæller Marianne Nissen Lund fra Institut for Fødevarevidenskab til TV 2.

Hun er en af forskerne bag studiet, der har undersøgt, hvordan kemiske reaktioner under forarbejdningen påvirker den næringsmæssige kvalitet af ti forskellige og anonymiserede plantedrikke og sammenholdt dem med komælk.

- Det, vi finder, er, at de her essentielle aminosyrer under forarbejdningen af plantedrikkene bliver omdannet til noget andet, som gør, at vi får et næringstab, forklarer hun.

I studiet konstateres det, at indholdet af essentielle aminosyrer er lavere i samtlige plantedrikke, der er blevet testet og sammenholdt med komælken.

Problematisk studie, siger forening

Ifølge Danmarks Veganske Forening er det problematisk, at studiet har valgt at anonymisere de plantedrikke, der er blevet testet.

- Så er det let at komme med sådan nogle konklusioner, hvor man bagefter ikke kan dissekere den her undersøgelse og se, hvad der er konkluderet på, og hvordan det er stykket sammen, siger forperson for foreningen, Peter Hawking, til TV 2.

Han understreger på den baggrund, at det er svært at udtale sig om studiet, ligesom han er overrasket over, at der ikke er mere åbenhed omkring det.

Dog påpeger han, at det ikke er alle plantedrikke, der er mindre proteinfattige end komælk.

- Nogle af dem er, andre er ikke. Har man gået ind og valgt de mest proteinfattige for netop at komme frem til det her specifikke resultat? Det er svært at snakke videre om, når man ikke har de forskellige fakta, der er lagt til grund for konklusionen, slår han fast.

Opfordring til industri

Marianne Nissen Lund understreger, at man har valgt at anonymisere de testede plantedrikke for ikke at udskælde nogen, men at der i studiet er udvalgt nogle af de mest kendte mærker indenfor plantedrikke og med både lavt og højt proteinindhold.

- Det er snarere en oplysning til forbrugerne om den dårlige proteinkvalitet, og så er det en opfordring til industrien om, at de skal gå ind og kigge på, om de kan lave en mere skånsom forarbejdning af deres produkt, fortæller hun.

I studiet konstateres det nemlig, at alle de testede plantedrikke har været udsat for en såkaldt UHT-varmebehandling (Ultra High Temperature, red.), som mange kender fra den langtidsholdbare mælk, man ofte støder på i udlandet.

Den varmebehandling udløser en såkaldt Maillard-reaktion, som er en kemisk reaktion, der blandt andet påvirker den ernæringsmæssige kvalitet af proteinerne i produktet.

Danner kræftfremkaldende stof

Men i forarbejdningen opstod der i processen også nye stoffer i plantedrikkene, fortæller Marianne Nissen Lund om studiets konklusioner.

Et af dem er det kræftfremkaldende stof akrylamid, som også findes i blandt andet brød, småkager, kaffebønner og pommes frites.

- Vi var overraskede over at finde akrylamid, fordi det normalt ikke er i flydende produkter, fortæller hun.

Marianne Nissen Lund forklarer, at det sandsynligvis skyldes, at stoffet har været til stede i havren eller mandlerne, inden det er blevet til en drik. Dog er der ikke nogen fare på færde, understreger hun.

- Det er i ret lave mængder, så det er slet ikke noget, man skal være bekymret for. Det, man skal være opmærksom på, er, at udover akrylamid, er der nogle andre stoffer, der dannes i langt større mængder, som vi ikke ved om er farlige eller ej, fordi de ikke er blevet undersøgt endnu, forklarer hun.

Men hvis man ellers spiser sundt og varieret og sørger for at få sit proteinbehov dækket fra andre fødevarer, burde der ikke være grund til bekymring, tilføjer hun.

- Ikke overraskende nyt

Ifølge Maria Felding, der er klinisk diætist, er der ikke noget overraskende ved det nye studie.

- Det er spændende, fordi de har målt på nogle nye parametre, men det, de finder frem til i forhold til protein og aminosyre, er jo ikke så overraskende, slår hun fast.

Hun fortæller, at plantedrikke er meget næringsfattige, fordi de primært består af vand og derfor skal man ikke drikke dem for sundhedens skyld. Sojadrik er dog en undtagelse, der er meget næringsrig og ligner komælk mere.

Hun forklarer, at problemet opstår ved, at man begynder at sidestille komælk med plantedrikke, fordi de bruges på samme måde.

- Men de har jo intet med hinanden at gøre. Selvfølgelig varierer næringsindholdet. Det er klart. Det vil svare til at sammenligne frikadeller med falafler. Det kan man ikke, slår hun fast.

Hun understreger samtidig, at der ved studiet er fundet små mængder af de såkaldte Maillard-reaktioner, og at der eksempelvis er mange andre fødevarer, der indeholder meget mere af stoffet akrylamid.

Begrænset mindre klimaftryk

Selvom salget af plantebaserede drikke i Danmark næsten er firedoblet inden for de seneste 10 år, er det begrænset, hvor stor en forskel der er på klimaaftrykket fra henholdsvis komælken og de plantebaserede drikke.

Det viser beregninger fra den grønne tænketank Concitos klimadatabase.

- Generelt har plantedrikke et lidt lavere klimaaftryk end komælk. Ikke meget, men lidt, fortæller Michael Minter, der er programchef for Concitos program om Fødevarer og Forbrug.

Dog skal man have in mente, at komælken har fået en slags "klimarabat" i beregningerne, da oksekød fra malkekvæg er med til at formindske behovet for at producere kødkvæg.

Samtidig slår han fast, at plantedrikke giver bedst mening miljømæssigt.

- Der er en klar fordel ved de plantebaserede produkter set i forhold til de animalske, som er forbundet med større arealanvendelse og større udledning af kvælstof til vandmiljøet, siger han.