Kommune kæmper mod dem: Invasiv plante spreder sig hastigt for tiden

Mætte Møller Holts skovl trykkes ned i jorden, mens regndråbers sammenstød med skovkantens beplantning afgiver konstant resonans.

Fra den jyske muld i Lystrup løftes bjørnekloens rodfæste, som Mætte Møller Holst iført heldragt og handsker hænger til tørre i træernes grene for ikke at have jordkontakt.

- Det gør jeg, så den dør, siger Mætte Møller Holt, der er skov- og naturtekniker hos Aarhus Kommune. 

Bjørneklo er en invasiv plante, som hverken er ufarlig over for mennesker eller ven af biodiversiteten. Derfor skal den fjernes.

- Den indeholder plantesaft, der giver voldsomme gener i huden hos mennesker, siger Beate Strandberg, som er seniorforsker hos Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

Kommer man i kontakt med plantens væske, bliver den berørte hud meget lysfølsom, hvilket medfører udslet.

- Hvis man er i den uheldige situation, at man har fået noget af væsken på sig, er det vigtigt, at man hurtigt får vasket det af, siger Mætte Møller Holt.

- Bjørneklo fylder meget og er en stærk konkurrent, så den skaber monokultur, hvor der ikke er plads til andre arter, hvor den vokser, siger Beate Strandberg.

Planten påvirker med andre ord biodiversiteten i en negativ retning.

- Bjørneklo er en skærmplante, og de er kendt for at indeholde rigtig mange allelopatiske stoffer. Ligesom dens store blade skygger for solens stråler

I Aarhus Kommune er det svært at følge med plantens hidsige vækst.

- Vi plejer at nå to runder, hvor vi kommer rundt til alle de kendte lokaliteter på de kommunale arealer, men på grund af stigningen i år, er vi usikre på, om vi overhovedet når første omgang, siger Pernille Skafsgaard, der er biolog i Aarhus Kommune.

Kommunens folk bruger ikke gift til arbejdet, hvilket besværliggør bekæmpelsen af plantearter som bjørneklo.

Frøbank

Planten spreder sig især intensivt i Aarhus-området for tiden, og det er ikke en let opgave at komme bjørneklo til livs.

I toppen af dens to til fem meter høje stængel er plantens skærme. Her dannes der hundredvis af frø, der spredes med vindens susen og vands brusen.

Frøene har det, der kaldes en frøbank. Det vil sige, at plantefrøet kan undlade at vokse det første år, det ligger i jorden, mens det venter på de rigtige forhold.

- I de år, jeg har arbejdet med at fjerne bjørnekloer, kan jeg se, at der er kommet flere af dem, siger Mætte Møller Holt.

Noget, som gør bjørneklo speciel, er, at plantens frøer kan blive ført med vand. Derfor har man tidligere set spredning omkring åer.

Har bjørnekloen fat i haven? 

Skulle man støde på den invasive planteart i haven eller naturen, har Mætte Møller Holt en klar opfordring:

- Gør noget ved det så hurtigt som muligt, så den ikke bliver så stor, at den er besværlig at fjerne eller når at sætte frø, for så har du et meget større problem til næste år.